Jokihs dagbog
25.4.04
 
And I said whooo'oooo'ooo'ooooooo
Linien er fra Norah Jones nye single "Sunrise", som jeg er blevet ret vild med - derfor :D

Er netop kommet tilbage fra Esbjerg, efter at have tilbragt en herlig weekend med Majbritt.
Fredag aften holdt vi 3-dobbelt fødselsdag for Majbritt, Marianne (tvillinge søster), og Soffi (som denne dag fyldte 1 år). Tvillingerne blev 28. Det var en ganske hyggelig aften i familiens lag med kagemand og kaffe.

Lørdag var jeg for 2. gang i mit liv oppe og svæveflyve fra Bolhede uden for Esbjerg. Første gang jeg prøvede det var sidste sommer, men den dag vi skulle op var vejret ikke skide godt, og derfor blev det kun til 3-4 minutter i luften.
Denne gang var det anderledes. Solen og vinden var med os sidste på eftermiddagen, og vi fandt hurtigt en opadgåenden luftstrøm (termik), og kom op i omkring 800 meters højde. Desværre havde vi siddet på flyvepladsen i ret lang tid før vi kom op, og maven var tom, væskeunderksuddet var til at tage at føle på, idet solen havde bagt på os i NOGEN timer. Derfor oplevede jeg noget jeg ikke havde forventet. Jeg blev luftsyg. Jeg fik en enorm svedtur da flyet blev kastet lidt rundt, og jeg fik det faktisk ret dårligt da vi sad deroppe. Solen bagte også godt på kabinen. Lidt frisk luft hjalp på det, men efter cirka 15 minutters flyvning gik vi ned igen, og det var dejligt at få noget at drikke og fast grund under føderne igen. Næste gang jeg skal derud og op, for det SKAL jeg, så skal jeg ihvertfald have nok i maven til at modstå den slags :-) Skal iøvrigt lige siges, at jeg IKKE knækkede mig deroppe.
Men jeg fik taget et par billeder deroppe, som du kan se her:
BolhedeUnderOs
PeterIFlyet
Det sidste billede er min ven Peter Jespersen fra AK, som også var oppe at flyve med den samme pilot, som iøvrigt var rigtig dygtig. Peter fløj i cirka ½ time, og fik blandt andet lov at prøve et "stall", hvor flyet mister alt fart, er på vej til at falde ned, og så alligevel svæver videre. Dette var naturligvis kontrolleret, men det er vist en ret vild oplevelse. Måske jeg skulle prøve det næste gang.
Vil her lige smide linket til svæveflyveklubben på Bolhede: Vestjysk Svæveflyveklub
Det koster 50 kroner per person at få en tur, og det er dælme skægt at prøve. Kan anbefales til alle. De flyver hver weekend, når det ikke lige regner.

Til sidst vil jeg lige komme med dagens humor grin. Nyheden er fra DR Syd's hjemmeside, og det er sgu da humor trods alt: Billister fik lang næse
22.4.04
 
Weekenden står for døren...
Så mangler vi bare lige denne torsdag som skal overståes, inden vi igen kan kalde det weekend - måske endda forlænget weekend :-)
Dagen byder på lidt ELT til at starte med. Det er vist noget med "lav en radar på et fumlebræt"-agtig ting. Lavede den også sidste semester, og det er da meget sjovt at få en radar til at virke.
MAT læreren døjede mandag med iskis, og i går var han så syg, så det er spændende at se om undervisningen er aflyst i dag. På en måde ville det jo være godt, men dette er jo ikke bare folkeskolen - er læreren syg lærer man det mindre, og det går kun ud over dig selv, så nu må vi se. Det er en dobbelt lektion i dag, så det ville være lidt skidt med en aflysning.
PÅ den gode nyhedsfront ringede Majbritt til mig igår og sagde at hun nu har fået en ny lejlighed, som faktisk er et hus. 100m2 med have til og 3 værelser. Så kan hun endelig komme væk fra den sure gamle mand hun lejer lejlighed hos nu. Han kunne ihvertfald dræbe enhver positiv fornemmelse hos ethvert menneske. Hans motto synes at være "hvorfor være glad, når man kan være sur"! Så det er dejligt at man nu kan se fremad igen...
19.4.04
 
Op på hesten...
Det var da noget af en weekend.
Fredag aften gik med mutters fødselsdag - lidt kaffe og kage og hygge.
Lørdag morgen stod den så på paintball. Vi fik samlet 12 gutter i alt, og det blev til et par rigtig fede timer på banen ved Hostrup. Og mindsadten om ikke det lykkedes mig at ramme 2 af mine kammerater ret godt - den ene på munden og den anden ovenpå hovedet. Lørdag aften stod den på lidt fest med de gamle folkeskolekammerater, og vi havde en hygelig aften.
Der er nok ikke noget at sige til at man stadigvæk er øm i kroppen, når man bare pludselig begynder at rende rundt i en skov et par timer og skyde med maling.
16.4.04
 
Weekenden foran
Weekend igen - en dejlig kort uge er næsten overstået.
I den kommende weekend drager jeg til Esbjerg til mutters fødselsdag fredag aften.
Lørdag formiddag står den på paintball med de gamle skolekammerater fra kvaglund, samt en masse andre folk som vi har fået fat i - en ordentlig blandet flok. Lørdag aften står den så på fest med de gamle skoledrenge, og god mad og rigeligt med drikkevarer - det skal nok blive sjovt.
Solen skinner, og det skulle blive op til 19 grader i weekenden. Jeg vil nyde hele weekenden i fulde drag.
13.4.04
 
Søvnunderskudet
Jeg kan sagtens mærke at jeg ikke er 17-18 år mere. Efter det omtalte LAN i weekenden fik jeg udhulet min søvndækning ret voldsomt. Sov vist sammenlagt 6-8 timer den weekend. Da jeg kom hjem søndag tog jeg en morfar på 1½ time og fik 10-11 timers søvn om natten, men jeg er stadigvæk træt som aldrig før. Det kan være det har tærret lidt på imunforsvaret, for træt er jeg ihvertfald.
Nu er der kun 4 skoledage i denne uge, og det er jo dejligt. Det skulle da liiige være til at klare, og det hjælper jo altid på det når vejret er så pragtfuldt som det er i dag.
10.4.04
 
Spil, spil og atter spil...
Aldrig før har jeg spillet så meget på så kort tid.
Som tidligere nævnt er jeg til LAN i Herning sammen med drengene i OOC. I turneringen er vi netop gået videre til 1/8 finalen, hvor vi med sikkerhed bliver mulet totalt i jorden, men hvad - vi er med for at have det sjovt.
Søvn bliver det ikke til meget af, og sunde kan man heller ikke ligefrem påstå at vi er, men vi har det sgu sjovt :D
IMGP3083.JPG
9.4.04
 
En herlig morgen
Så er påsken i fuld gang, og jeg har nydt nogle dage i Esbjerg i denne uge.
Vejret har generelt ikke været til at skrive om, men her til morgen var det herligt solskin, og når man blot kom ud af skyggen var det faktisk ret dejligt vejr, og forholdsvis varmt.
Her til morgen var Majbritt, Soffi og jeg ude og gå morgentur. Efterhånden som vi kom rundt på turen kunne vi se at mange træer osv var ved at springe ud, hvilket rigtig fortæller at foråret er på vej. Det har jeg ihvertfald glædet mig til længe.

Her til middag kørte jeg selv og drengene fra OOC så til Herning hvor vi skal være resten af denne weekend til LAN, og spille CounterStrike hele weekenden. Søvn er vist ikke noget man bruger så meget sådan et sted her, og mad er vist mest i form af pizzaer og den slags ;-)

Powered by Blogger