Jokihs dagbog
29.7.05
 
Ikke en del af planen
Som kom dagen den 28. august - dagen hvor der blev åbnet tusindvis af kuverter med "ja" eller "nej" til en uddannelse, i de danske hjem. En sådan kuvert dumpede også ind af min brevsprække fra CVU Esbjerg.

På forhånd havde jeg for måneder tilbage fået et brev; "vi forventer at optage alle som opfylder adgangskravene", så derfor synes jeg ikke at bekymre mig særligt om hvorvidt jeg var optaget eller ej. Både karaktermæssigt og på erhvervserfaring har jeg nok til at opfylde kravene.
Derfor var det også noget af en skuffelse da jeg fik brevet, og kunne læse:

"Det er os en glæde at meddele at du er optaget på pædagogstudiet. Din første mødedag vil være 1. februar 2006".

Ikke just en interessant horisont, idet jeg har arbejdet siden november, og netop ventet på at starte her efter sommerferien, og så udskyder de det et halvt år. Det er ikke just det jeg har brug for, for nok er de flinke og der er udemærkede penge i at arbejde på Lego, men nu vil jeg dælme også gerne igang.

Her til formiddag vil jeg lige tage op og snakke et par borgerlige ord, og se om mine blå øjne ikke kan charmere mig til en plads til sepetember - ellers må jeg jo lige overveje hvad jeg så skal gøre.


UPDATE:
Efter at have haft mig en lilel snak med en vældig flink dame på seminariet, er jeg nu sat på ventelisten, og forhåbentlig hører jeg så noget inden for en uge, hvor fristen for at tage imod uddannelse udløber. Mon ikke der bare lige er et par som hopper fra alligevel - det ville være rart.

28.7.05
 
WOW
Vidste du at man rent faktisk kan sove under bruseren mens man bader?

21.7.05
 
SKIDE FCM
Første 2 kampe gik igennem, og så kunne jeg selv se den sidste kamp smuldre, fordi Pimpong og Farlige Frank ikke kunne tage sig sammen mod Brøndby. ØV!

18.7.05
 
Føj for en mandag
Kender du det?
Bare en af de dage hvor sekundviseren på uret synes at bevæge sig baglæns hele arbejdsdagen igennem. Hvor man ikke får lukket et øje hele natten mellem søndag og mandag, fordi man hvert kvarter vågner og tænker "fuck, jeg har sovet over mig". Hvor man kæmper en brav kamp for at holde sig vågen hele vejen hjem i bilen, mens alle andre ligger og sover. Hvor man bliver stillet med 4 kollegaer ved et håndpakningsbord, og samtlige 4 kollegaer ikke har sovet mere end du har, og derfor ikke siger et ord. Hvor folkene på ALLE radiokanaler man finder, kun kan snakke om åndsvage konkurrencer hvor man kan vinde latterlige småting. Hvor man finder ud af at bananen i tasken var blevet en anelse mast på vej til arbejde, fordi ham der sad med tasken ved føderne var kommet til at jogge en del på den da han steg ind og ud af bilen.
Kender du den slags dage?
Sådan en har jeg lige haft i dag. Den bedste del af dagen var dog at komme hjem til vovse, som ALTID er glad for at se mig, og så bare tilbringe en stille og rolig aften sammen med kæresten - så retter mandagen sig dog alligevel lidt op. En McFlurry til en 10'er gjorde dog også sit ;-)

16.7.05
 
Grøn koncert
HUHA, sikke en dag.
Vi var en flok kammerater som havde aftalt at vi skulle til Grøn Koncert, som traditionen tro starter touren i Esbjerg, og det var altså i går.
Dagen startede omkring klokken 11:00 hos Rexen, som sammen med Morten var igang med lidt morgenmad bestående af kogte, røde pølser. Hurtigt fik vi fundet et par øl og Smirnoff Ice frem, og disse blev supleret med adskillige Gajol-shots. Nu er det jo laaaangt fra hver weekend jeg drikker i den kaliber, og jeg havde nok lidt glemt hvor lidt der efterhånden skal til for at det virker. Ihvertfald kunne jeg i løbet af et par timer meget kraftigt mærke at varerne virkede.
Klokken 14:15 var vi på pladsen, hvor Safri Duo netop var gået på scenen. De havde til lejligheden medbragt Clark Anderson - ikke et dårligt træk, selvom koncerten ikke var lige så god som den jeg så for et par år siden samme sted. Vi havde det ihvertfald vældig hyl, da telefonen pludselig vibrerede i lommen. BoA skrev: "Er et til Grøn Koncert? Vi sidder til højre for lydteltet 5 meter bag plovfuren". Mig afsted i en vælter for at finde ham, og jeg fandt sgu ham og hele familien, så dem besøgte jeg vist 5-10 gange i løbet af dagen, idet jeg havde glemt min egen lighter hos Rexen, og så var det nemmeste jo at gå om til ham og låne ild hver gang...jaja.
Resten af dagen står en anelse tåget for mig. Jeg husker at jeg mødte et par stykker fra folkeskolen, og en fra 10. klasse som jeg vist fik fornærmet en anelse. Jeg husker også at Jesper Uth og jeg prøvede at ringe til hinanden cirka 10 gange under Tim Christensens optræden, og hver gang gik det op for os at vi ikke kunne høre hinanden når vi stod oppe foran scenen. Vi fandt dog hinanden senere. Jeg husker svagt at have fundet en kande med øl som ikke så ud til at tilhøre nogen, så den nappede jeg med og delte lidt ud af på vejen, flink som jeg er.
Da koncerten var slut skulle ALLE hjem på samme tid, og det var der sgu ikke rigtig busser nok til på en gang, og derfor prøvede alle at komme med de få busser som holdt derude. Jeg kom med en af dem, som den absolut sidste passager. Jeg hoppede ind af bagdøren, og stod fuldstændigt mast på nederste trin, med hovedet presset ind mod glasset på bagdøren. Hver gang bussen drejede til venstre blev vi presset mod døren, som dermed gik 10-20 cm op. Ikke skide hyggeligt, men der kom da lidt frisk luft ind samtidigt, og det stoppede en ellers fremmasende køresyge. Hele vejen hjem på cykel hikkede jeg, så jeg troede jeg skulle styrte hver eneste gang. Det kunne åbenbart også høres da jeg kom hjem, for mens jeg børstede tænder havde Majbritt taget sin dyne, og valgt sofaen som sovested, istedet for sengen. Jeg tror det var et klogt træk af hende. Soffi og mig delte sengen, og jeg vil mene at vi begge 2 vi fik en fantastisk nattesøvn, da nogle pinex havde slået den værste hovedpine ihjel. Jeg var allerede hjemme klokken 22:19, hvilket jeg synes er ret godt gået. Jeg overvejede faktisk at tage byen med et par af de andre, men penge var der ikke flere af, og noget sagde mig at det var på tide at komme hjem.

Dagen i dag er gået med at restituere fra en knaldende hovedpine, som dog endelig her sidst på aftnen synes at være delvist forsvundet. Morgenmad var en Pepsi Light med 2 stykker franskbrød. Middagsmad det samme, og aftensmaden kunne Rita's Burgerbar sørge for. Jeg var nemlig ikke den eneste fra huset som var i byen i går, så der var bred enighed om take-out.
Et hurtigt smut på gågaden blev det til, hvor jeg købte 3 nye film at slappe af til. Faldt dog i søvn på sofaen under den første film, nummer 2 har vi netop set, og nu ved jeg ikke om jeg orker flere film i aften.
Alt i alt må jeg sige at jeg havde en pissesjov dag i går, selvom jeg nok var liiiiige lovlig stiv af hvad jeg bør være - det kan mærkes i dag. Men hvad - jeg skal jo have varmet op til Skanderbog Festival, hvor den slags står på i 5 dage....uha, det bliver slemt.

Dagens mest rammende sætning kom fra BoA: "Jeg har bare lyst til at sidde lige så stille og defragmentere.

13.7.05
 
Så er der fællessang i parken
Her til aften var husets 4 beboere en tur i byparken i Esbjerg, for at høre bandet Hush spille koncert. Det er koncerter som kommunen arrangerer hver onsdag i sommermånederne, så de er gratis, og hvis man vil kan man selv medbrige tæpper og drikkevarer.
Da vi kom klokken lidt over 19 var der allerede helt fyldt på de sædvanlige siddepladser, så derfor fortrak vi til en skråning lige ved siden af. Til stor underholdning for de fleste var det lange græs på den halvstejle skråning vældigt glat, så mange kurede ned af skråningen lige så stille.
Lige bag ved os sad 6-8 mænd som tydeligvis havde misforstået noget. De ventede åbenbart på gruppen Hash, så de fordrev ventetiden med en pibe stoppet med netop dette indhold, samt en god røvfuld bajere. De var nu vældig fredsomlige, og var vilde med Soffi, som fik en god smag for øl som aftenen gik.
Hush spillede enormt godt. Et abnd som både kan spille og i høj grad også synge live, og det var en fornøjelse at være til stede på en hyggelig sommeraften, hvor der hverken var for varmt eller koldt - det var bare lige tilpas. Eneste minus var at lydmanden ikke havde skruet særligt højt op, så det var lidt svært at høre noget for os der sad lidt væk, men alt i alt et godt 10-tal.








Billedet her er fra christerholte.dk, og er fra en tidligere koncert denne sommer.

11.7.05
 
Min dag
I går, søndag, var en mærkelig dag for mig, og jeg tror helt ærligt ikke lige at det var min dag.
Det er faktisk nogle dage siden jeg kunne mærke at heldet begyndte at svigte mig.
Fredag morgen for 10 dage siden kom jeg ud til bilen klokken 05:30 for at finde ud af at hærverksmænd i nattens løb havde sparket mit sidespejl af, så det nu hænger og dingler i ledningen. Svejses fast kan det ikke da det er aluminium, og manden fra Volvo i Esbjerg mente at det ville koste 1000-2500 kroner for et nyt, og når de siger sådan er det altid det højeste plus lidt mere - ellers tak. Tror jeg følger min ven H2ns' råd, og så skal vi til en bilkirkegård en gang snart.
Videre med heldet, så skete det i går at jeg ville læse Da Vincy Mysteriet færdig på hængekøjen i haven. Det synes jeg dagen var overordentlig velegnet til. Jeg fandt hængekøjen frem fra skuret og hængte den op. I samme nu som jeg lagde mig rød jeg og hængekøjen til jorden med et bump - muren var gået i stykker. Ikke hængekøjen, men muren, hvor en stort stykke sten var røget ud af vægen, som er lavet af en slags byggesten. Med øm ryg og en lettere iritation lagde jeg og hunden mig så til rette på en dyne på græsplænen, hvor den form for fare synes langt væk.
Senere i går skulle min nyindkøbte hækklipper, til 200 kroner, afprøves, og udføre det job den er ansat til. Den klippede lystigt derudaf, og pludselig skete der det der ikke må ske når man klipper hæk med en elektrisk fætter; jeg klippede ledningen over. PIS.
10 minutter efter, og med 15 cm kortere ledning var vi dog klar igen, og så blev vi færdige med resten.
I dag er det mandag, og jeg ved ikke om jeg tør bevæge mig udenfor en dør, for hvad kan der ikke ske...nå, jeg må tage det som det kommer. Kryds fingre for mig :-)

8.7.05
 
lorte blogger
Jeg synes min blog har opført sig aldeles ustabilt på sidste mange måneder. Det kan være svært at få sin post igennem, og det er dælme træls når man har skrevet indlæg og ikke kan få dem postet. Og opsætningen fungerer vist heller ikke lige så fedt for tiden.
En anden ting er Haloscan (comments) som også er skide ustabil, og ikke kan tælle.

Defor går jeg og overvejer alternativer til blogger.com og haloscan.com.
Jeg ved godt at blogger også har en indbygget comment-funktion, men den synes jeg endnu ikke er tilstrækkelig god - den er ikke så simpel og nem at bruge som haloscan, og det skal den være efter min mening.

Er der nogle gode råd fra andre bloggere? Nogen anbefalinger af andre blog eller comments?
Help please...

6.7.05
 
Alene i verden?
Den amerikanske president kommer til Danmark.
Han kommer til Danmark for at tage sig en overnatning, høre lidt rygklapperi fra statsministeren, og en middag med vor dronning.
Han skal ikke tale til befolkningen, han skal ikke møde befolkningen, han skal ikke gennem Københavns gader.
Alligevel skal Danmark til at bruge millioner af kroner på sikkerheden for denne leder, og endda flere end da Clinton besøgte landet for år tilbage.
På trods af de ganske få øjeblikke han rent faktisk viser sig ude i den fri natur, inden han smutter ind i en helikopter eller limosine under sit besøg, så vælger både DR og TV2 og rydde ALT hvad de har i sendeplanen en aften, for at sende direkte fra et stort fly som lander i Kastrup. I alt fik vi vel bæstet at se i 2½ minut i lufthavnen, før han hoppede ind i en helikopter og forsvandt mod det sommerhus han havde fået anvist.
Er jeg den eneste der er en smule iriteret over al den ståhej der kommer ud af det her? Er jeg den eneste som synes at det er på grænsen til galimatias?
Måske er det bare fordi jeg synes han er den mest inkompetente leder der nogensinde har været med så megen magt...

4.7.05
 
Den var aldrig gået i Danmark

1.7.05
 
Ferien overstået
Det var så den ferie i denne omgang, og en meget fin en af slagsen. 1995,- pr. mand for et studio på en græsk ø - fint værelse med lille køkken, køleskab, bad/toilet på værelset, og god udsigt over havet fra terassen.
Man tvivler altid lidt på billederne i feriekataloget, men billedet her er taget af mig, og billedet et par indlæg længere nede af siden er fra kataloget - sammenlign selv. Pensionen (som det hedder) fejlede ihvertfald ikke noget.

Selve byen vi boede i var ikke så stor, og det bedste ved den var en strand med tilhørende tavernaer og restauranter på stribe, og alle havde naturligvis udsigt over havet.
Hvad restauranterne angik, så var det godt nok en skuffende oplevelse at spise ude. Næste alle steder havde det samme mad at byde på, og deres forklaring på hvad det er man køber, er ret sparsomling. Det hedder bare "pork" eller "chicken filet", og det er aldrig til at vide hvad der er med som tilbehør, hvordan den er tilberedt, og hvad der er specielt ved den. Som regel var der ikke noget specielt ve den, og tilbehøret (så som grøntsager) var utrolig sparsomling. Somregel var der bare lidt pomfritter og ris med. Det bedste mad vi smagte fik vi på en australsk café i nabobyen. Prikken over i'et mht restauranterne blev sat den sidste aften, hvor vi var de eneste på stedet, og alligevel var tjeneren SÅÅÅÅ langsom til at komme med både menukort og det hele. Majbritt bestiller en salat og jeg bestiller en ret med kød. Vi beder om at få det samtidigt. Det fløj ham åbnebart helt forbi, for efter få min kom han med salaten, og 15 min senere med min ret - flot skipper. Regningen måtte jeg gå ind i køkkenet og bede om 2 gange, før den endelig kom. Alt hvad vi havde købt stod derpå, men en fremragende krussedulle tilslørede hvor meget vi skulle af med - vi regnede det ud til 14, mend et lignede at der stod 19 på regningen. Jeg gav ham en tyve-euroseddel, og få min efter kom han tilbage med én euro. Så stoppede legen også - det synes jeg simpelthen var for groft. Dårlig betjening, dårlig mad og så en regnefejl som så ret bevist ud. Jeg sagde til ham at det på ingen måde var rigtigt, og han sagde at "nu skulle han nok vågne op", og jeg fik resten af mine penge tilbage. Ingen drikkepenge til det sted.

En dag var vi på besøg i nabobyen. I den by ligger der et gammelt nonnekloster højt oppe i byen, og over hele byen er der sat højtalere op, så alle kan følge med når der messes fra kirken. En højhellig onsdag da vi var på besøg i byen gik messen pludselig igang, og søster-messe havde bare poweret HELT op for højtalerne, så ingen var i tvivl om den religiøse opsang fra klosteret: "I er alle født i synd - skam jer - giv os jeres penge, og jeg skal se om jeg kan skaffe dig en god plads når det hele er slut" - den slags religiøs opsang til folket. Det hele var på græsk, så det er blot et gæt, men tonefaldet er ihvertfald derhen ad. Et par englændere var dog ret sikker på at de hørte noget om "30% på alt i Wallmart".





En enkelt dag med billeje blev det også til, og der er sgu noget ved at køre på sådan en ø. Tror ikke der fandet en ting som en lige vej - HELE tiden snoede vejen sig og der var hårnålesving på stribe - hylt. Men seværdigheder var ikke dem der var flest af på øen.
Alt i alt vil jeg mene at vi har fået en rigtig god ferie for billige penge. Rejseselskabet og det sted vi boede var ganske fint, og vi oplevede ikke nogle ubehageligheder undervejs som var værd at skrive om. Derimod fik vi os et par hyggelig oplevelser hos det lille lokale Maria Market, hvor vi gjorde vores få indkøb til morgenmad og den slags. Det var et ældre par der havde det, og de blev så glade når vi kom og købte hos dem. En aften må der alligevel være gledet en ekstra Ouzo ind hos bessefar, og for da han gav os penge tilbage sagde jeg på pæredansk "tak" til ham, og pludselig livede han helt på og så kom munden på gled: "Tak, tak tak, selv tak, mange tak, jo tak...". En spøjs oplevelse - han må jo have fangt noget dansk af de turister som var på øen.


Powered by Blogger