Jokihs dagbog
30.10.06
 
Den store reunion fest
Lørdag aften var den helst store genforeningsfest for min gamle arbejdesplads, Radio Victor. Vi havde en lignende fest for nogle år siden, hvor rigtig mange dukkede op. Denne gang var lige knap så mange mødt op, men vi kunne da skrabe et sted mellem 40 og 50 sammen, vil jeg mene.

Jeg havde lidt blandede følelser ved at komme til festen, for det var en tid med både op- og nedture, fra jeg startede til jeg sluttede på Radio Victor, og fra status som frivillig medarbejder, som altid var dem der rodede, stjal og drak sig fulde på stationen fredag og lørdag aften, til at være fastansat.

Men alle mine bekymringer blev gjort til skamme. Vi havde en drønhyggelig lørdag aften, med indslag fra gamle dage, og en hel masse af de gamle røver historier blev hevet frem fra gemmekassen, og skyllet ned med så meget øl, at restaurantfatter måtte meddele at han havde udsolgt af øl. Alle snakkede godt sammen, virkede det til.
Nogle er rykket op i verden, og nogle, som jeg selv, har valgt helt andre levebaner i dag, men alt i alt var det en skide god aften.

Værste problem, udover det opbrugte øl, var at det i Esbjerg er SÅ sløvt at få en taxa, så vi endte med ta gå en hel del a vejen hjem. På vejen fik vi samlet Kim Thorsen med op, og han havde netop ringet efter konen, som selvfølgelig tilbød vi sidste 4 lige at køre os hjem også, hvilket vi takkede ja til, selvom det var lidt klemt på bagsædet, med 3 mand og en liggende kvinde på tværs.
26.10.06
 
Jokih med endnu et billede på dr.dk
Se selv :

Link til billede på dr.dk

Her billedet i .lidt større størelse
24.10.06
 
Vejrsensation igen igen igen
Det er åbenbart blevet til et helt fænomen, som Jokih nu har tænkt sig at døbe som følger:

VEJR-REVOLVER-SENSATIONS-JOURNALISTIK-METEOROLIGI

I aftes blev en storm annonceret som værende på vej mod Danmark. Forventet ankomst torsdag. Der var åbenbart flere modeller, som ikke alle var af den mening at stormen ville ramme Danmark, men den ene prognose som sagde var ihvertfald den der skulle fortælles i vejrudsigterne på TV2 i aftes.
Og så er vi der igen. Her til aften "lader det til at lavtrykket ikke tager helt den bane som den ene ud af 45 prognoser sagde, MEN...", sagde hun på TV, "der er en mulighed for at vi får vind af kulingstyrke, OG MÅSKE enkelte vindstød af stormstyrke.

Jokih kalder bluffet:
En storm i et gals vand, som sædvanligt.
Jeg er så træt af TV vejr journalister som skal "blæse" det op til enorme højder, når der endelig sker noget med en anelse spænding i. Det pisker en stemning op i befolkningen, som straks begynder at barikadere døre og vinduer, havnemesteren spærer havnen af igen, selvom vandet knapt når kajkanten, osv osv osv...

Jokih's vejrudsigt:
Torsdag aften byder på frisk vind. Skal du ud, så tag en jakke på. Evt. en vandtæt en af slagsen.

Og så synes jeg vi burde sende en dejlig varm kop "SHUT THE FUCK UP" til TV2 vejret!
22.10.06
 
Stor forståelse for Dyremose
I forbindelse med salget af TDC har der været spekulationer om at TDC's direktør, Henning Dyremose, ville modtage et 3-cifret millionbeløb, udelukkende for at sørge for at gennemføre salget. For nu ikke at der skulle komme for meget muggen i krogene har Dyremose selv offentliggjort, at der nærmere er tale om et beløb på 29 mio kroner.
29 MILLIONER KRONER!

Jeg kan godt forstå det kan være svært for menig mand at forstå hvorfor den mand skal have SÅ mange penge for det, og især hvordan det kan være svært for medarbejderne i en organisation, hvor ALT er skåret ind til benet, og lidt til, at forstå hvorfor deres chef uden videre skal have udbetalt 29 mio kroner, når der ikke er råd til 3 ekstra mandskabstimer til at dække overarbejde o.lign.

Slag på tasken, så tjener sådan en teknikker vel 250.000 om året (cirka), så dem kunne man jo sådanset ansætte 96 af for det beløb Dyremose for udbetalt som engangsbeløb.
Der er da ikke noget at sige til at skellet mellem rig og fattig i Danmark bliver større og større, når man i rygklappernes forening sidder og uddeler den slags astronomiske beløb som en slags julegaver.

Er det bare mig der SLET ikke kan se logikken i at Dyremose skal have 29 mio kroner EKSTRA, for at have passet sit arbejde? Er det bare mig som synes det er HELT ude i hampen?
19.10.06
 
Hold hovedet koldt
Til trods for at dagen kun bød på cirka 4 arbejdstimer, var det ikke fordi der var mangel på begivenheder.
Da det er efterårsferie kunne institutionen tage de 5 fremmødte børn med på udflugt, som i dag gik til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Så slap jeg for en køretur. I starten havde jeg 2 børn med mig rundt, men da det begge 2 var specialbørn, og begge var meget imod hinandens forslag om hvor vi skulle hen og hvad vi skulle se, overlod jeg den ene til en af de andre pædagoger, for at kunne være helt sammen med den ene dreng jeg gik med. På forhånd havde jeg fået fortalt at han før havde haft anfald, men af alle dage skulle det selvfølgelig lige komme i dag...

Da vi var inde i en af afdelingerne, og gik oppe på en forhøjning rundt om en gammel båd, stoppede han pludselig med at tale, og ville ikke rigtig med videre. I starten troede jeg han lavede sjov med mig, men han svarede ikke, og jeg kunne ikke rigtig få kontakt med ham. Jeg gik i forvejen de 3 trin ned, og holdt ham i hånden så han kunne gå efter, da jeg kunne se at han svejede voldsomt, og ikke selv kunne holde balancen, og da vidste jeg godt at den var ved at være galt. Jeg fik ham under armen (han er heldigvis ikke så stor), og stæsede afsted hen mod det sted jeg mente de andre befandt sig, og det gjorde de til alt held, for få sekunder senere fik han en slags kramper og begyndt at savle voldsomt. Der kom et par stykker til og spurgte om de kunne hjælpe, og vi fik lidt information med på vejen af en sød dame, som lød som om hun havde en anelse forstand på den slags anfald. Vi sørgede for at der ikke skete ham noget mens anfaldet stod på, og bagefter blev han meget træt og faldt i søvn, efter at blæren også havde tømt sin last over bukser, pædagog og trappe.

Det var en lidt barsk oplevelse for mig. Jeg synes selv jeg gjorde hvad jeg kunne i øjeblikket, men bagefter forbandede jeg alligevel mig selv over ikke at have sat mig mere ind i at han får disse anfald, for bliver de meget værre end det jeg så i dag, så skal han faktisk på sygehuset, og så er det rart at vide hvad man har med at gøre, så det må være til opfølgning i næste uge, når alle er samlet igen. Så er jeg blevet en erfaring rigere som pædagog i dag, og det endda på et væsentligt område.

Dagens positive:
Jeg så en kvinde køre et sidespejl af en parkeret skoda :D
17.10.06
 
Frustrerende ventetid på god nyhed
I dag var dagen der stod i sundhedens tegn.

Jeg har haft en såkaldt 0-dag fra institutionen, fordi der er efterårsferie, og ikke så mange børn bliver passet.

Første stop på vejen var hos tandlægen, for at få fjernet den midlertidige foranstaltning som blev lavet i den knækkede tand 14 dage tilbage. Bortset fra 3 x bedøvelse og tilhørende stikkeri i kæben, var det faktisk ikke slemt. Skade blev udbedret, og der blev lavet et eftersyn, hvor det blev konstateret at jeg havde yderligere et lille bitte hul i en visdomstand, så den blev også lavet med det samme - uden bedøvelse oven i købet, og det gik egentlig også fint. Ellers var der ikke huller at spore, hverken ved selvsyn eller via røntgenbilleder, og jeg fik oven i købet ros for at have børstet mine tænder flot. Det tror jeg ALDRIG er sket før. De plejer sgu altid at finde et eller andet inde bagved, der hvor man er tæt på at kaste op når tandbørsten nærmer sig. Men ikke i dag.
Glad sagde jeg tak til tandlægen, indtil jeg fik stukket regningen i hånden - 1400 kroner. Det er så åbenbart prisen for ikke at gå til tandlæge i 4 år, men det koster jo, og hellere det end tandpine.

Næste stop var Vejle Sygehus, hvor jeg skulle have tilbagemelding på om jeg havde klaret de første 14 måneder uden at kræften havde spredt sig.
Jeg ankom til sygehuset i god tid, og tænkte at det jo kunne være de også var i god tid, og så kunne jeg komme lidt før afsted deroppe fra. Jeg checkede ind, og satte mig til rette med en kop kaffe og metroXpress, og ventede tålmodigt. Som tiden gik kunne jeg godt se at jeg ikke ville komme ind før tiden, selvom jeg var kommet 3 kvarter for tidligt. Nå, tænkte jeg. Så kommer jeg vel bare ind 13.30 som det var planlagt. Det gjorde jeg heller ikke. Tiden sneglede sig afsted, og da der var gået en time over tiden var jeg oppe og høre om de havde glemt mig. Det havde de ikke, men de havde været bagefter hele dagen, sagde sekretæren. Hvorfor hun ikke bare havde sagt det med det samme aner jeg ikke, men nuvel, jeg fortrak mig tilbage til min stol, hvor et par andre også ventede. Efterhånden tyndede det ud i øvrige patienter i venteområdet, og til sidst var vi bare 2 tilbage som ventede, og så gik sekretæren hjem med et "nå men hej hej", og så sad vi bare der. Klokken 15.45 kom jeg endelig til, og lægen undskyldte mange gang den lange ventetid, som jeg heldigvis havde brugt på at overbevise mig selv om at det på ingen måde nyttede at overfuse personalet af ren arrigskab, selvom tanken havde været oppe at vende.
Jeg sagde blot at det var ligemeget - situationen var vel også stressende for hende, hvortil hendes øjne bekræftede dette.
Heldigvis havde hun godt nyt til mig. Ingen kræft, ingen spredning, ingen deforme kogler eller svulster eller noget som helst, så der var ikke noget at komme efter. Jeg takkede for det, og skyndte mig ud så den sidste mand også kunne komme til.

Sidste stop på vejen var på Radio Horsens, hvor min gamle kollega "Lau" nu har fået arbejde.
Jeg lærte Lau at kende i helt gamle dage på Radio Victor, og vi har sgu haft mange sjove timer sammen, både på Vicor og andre radioer hvor vi har arbejdet sammen, og da det er lang tid siden vi rigtig har snakket sammen var en køretur til Esbjerg på lidt over en time, en kærkommen lejlighed til lige at indhente en smule af det forsømte, og snakke om verdenssituationen anno 2006, sådan rent radiomæssigt.

Alt i alt en god dag, selvom FCK netop har tabt i Champions League mod Man United.

Dagens positive: Jeg har IKKE kræft :D
15.10.06
 
Weekend med fødselsdag og fodbold
Lørdag var konen og jeg til min svogers fødselsdag i Viborg. Vejret artede sig fra sin bedste side, så vi sad på terrassen og fik et par øl og hyggesnakkede, mens ungerne hoppede på trampolin og vist os de sidste nye tricks på sådan en. Alt i alt en hyggelig dag, og god mad fra Webergrill.




I dag valgte husets beboere på Skolebakken (dog minus vovse) at tage ud og bakke op om vores lokale helte fra Esbjerg FB. De startede som lyn og torden, og burde have lukket kampen allerede inden for de første 20 minutter, men ak ak, som så ofte før så VILLE bolde bare ikke ind i feltet og forbi fumlerik i ÅB's mål.
Men forbi Lars Winde i EFB målet ville den dog gerne, da selvsamme målmand og forsvaret glemte hovederne i omklædningsrummet. Skandale.
Lidt senere får ÅB straffe, og Winde reder bolden og lidt af æren, men på det efterfølgende hjørnespark sover forsvaret igen, og ÅB vinder kampen 0-2.
Jeg tror det bliver svært at finde motivationen frem til at gå til bold når det blæser, regner og er minus 8 grader, med det spil vi så i dag. Især Flittie Onstand har været mig noget af en skuffelse siden han kom til klubben.

Dagens positive:
Der var sprøde rundstykker på morgenbordet fra Bageriet Baguette, og det kimser Jokih aldrig af.
12.10.06
 
Arh man...
Skulle i dag på posthuset og hente den nye æske, og på sedlen læste jeg det således at de ville have åbent til kl 19 på posthuset. Det gav mening. Det er jo torsdag, så hvorfor skulle de ikke have længe åbent?

Desværre viste det sig at jeg tog fejl. Der stod at den kunne afhentes FRA klokken 14, ikke 19. Således klogere og nedtrykt traskede jeg kl. 17.15 hjem fra posthuset efter en mislykket aktion. Det må vente til i morgen, men der er jo også halvanden gode timer at arbejde i mens der er Vild Med Svans på TV2.
Bare lidt ærgeligt og iriterende når man nu lige havde glædet sig...

Dagens positive:
Jeg er blevet beskrevet af min vejleder som "sindig, stille og rolig"(på den gode måde)!
Passer det på mig?
10.10.06
 
Ny æske købt
Jeg fik detaljerne på plads i aftes med en mand fra nordjylland, så hans shuttle skulle gerne være på vej til mig inden for et par dage. Huha det bliver godt at få en stationær igen. Det er en model magen til den jeg har som netop er gået i stykker, så det må jo være det samme som at købe en brugt bil af samme mærke som man har, og så bare bruge reservedelene ;-)

I dag er også dagen hvor den sidste CT scanning i det første 12 mdr's program skal foretages, for at sikre at kræften ikke har spredt sig siden august sidste år, hvor "nummer 1" blev tvangsfjernet.
Der har ikke været noget som helst de andre gange jeg har været afsted, så det regner jeg bestemt heller ikke med at der er denne gang. Svaret bliver givet om en uge på Vejle Sygehus, som har overtaget behandlingen på området. Det virker lidt skørt at skulle køre helt derop for en konsultation som tager 10 minutter, når jeg nu bor 600 meter fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, men sådan er det nu en gang, og hvad gør man ikke for at opnå den bedste behandling.
5.10.06
 
Nøgen
Hvor er det mærkeligt ikke at have min faste computer at læne sig op af når man kommer hjem. Min faste makker, mit faste holdepunkt, som altid samler trådene med mails, blogs og kommunikationen med omverdenen. Jeg var slet ikke klar over at jeg i det hele taget var så afhængig af min pc, men det er da ihvertfald nu blevet bekræftet. Godt nok har konen velvilligt stillet sin pc til rådighed for mig så længe jeg ikke har nogen, men det er bare ikke helt det samme. Jeg har for alvor fået sat den bærbare op, men det er heller ikke helt det samme, for den er ikke formateret siden den blev købt i 2001, den er møglangsom og så larmer den som en ældre Nilfisk støvsuger. Men den må gøre det for nu. Jeg holder øjnene åbne efter en ny shuttle, som jeg er blevet så forelsket i. Det er nu en dejlig pc, både hvad angår størelse, design og ydeevne.

Nu hvor der er lavet indkørsel ved vores fordør, går grunden nærmest ud i et med naboens smalle gang til deres fordør, og det er tilsyneladende lidt mere tæt end vores naboer har lyst til at komme på os, for nu er de ihvertfald ved at sætte en form for hegn op i skellet. Vi har da aldrig nogensidne været uvenner, snakket ondt om hinanden eller noget, men jeg kan godt se det ikke er så rart at der ikke er en adskildelse mellem "os" og "dem" - hvad ender det ikke med. Det kunne jo være vi drak kaffe sammen en dag. Nå, dem om det.
Til den anden side bor en dame på et par og tress år, og hun er simpelthen så flink. Vores haver støder op til hinanden, men jeg er da sikker på at hvis jeg spurgte om ikke vi skulle sætte en låge i så vi kunne besøge hinanden noget oftere, så ville hun da klart sige ja.

I aften starter en af de ganske få serier som jeg nu har nydt gennem en del år; ER, eller som den kaldes på dansk; skadestuen. I starten var det bare spændende at følge med i, men over de senere år er de begyndt at lave specielle episoder, hvor der sættes fokus på helt klare ting. Eks. et afsnit hvor en mand kommer ind og får at vide at nu har hans alkoholforbrug taget så hårdt fat i ham, at det bliver i dag han dør. Man følger ham hele vejen, fra hans vinkel, vel og mærke. Den slags afsnit har der været nogle stykker af, og det er dejligt at det ikke går mere mod soap, men tværtimod bliver mere seriøst.
TV3 i aften - jeg glæder mig.
2.10.06
 
Både og...
Flere begivenheder skete i dag.
Den ene startede sådanset allerede i lørdags, hvor jeg kunne mærke at en tandpine var på vej. For et par måneder siden gik der et stykke af en kindtand, men da det ikke har generet mig synderligt, har jeg valgt at udskyde besøget til tandlægen lidt. I sidste uge bestilte jeg dog aligevel tid til på onsdag i denne uge - man ved jo aldrig hvad det skidt kan udvikle sig til, hvis der nu skulle ryge mere af samme tand, eller noget i den retning.
I går kunne jeg dog ganske fint mærke at jeg ikke kunne gå helt til onsdag med den tandpine, og desuden skal jeg ekstra på arbejde på onsdag, så jeg var ikke kommet til tandlægen før i næste uge. Så derfor ringede jeg her til morgen og klagede min nød, og fik anvist en tid jeg kunne komme.
Jeg kom, kom til, og da hun begyndte at rode med boret kunne jeg sandelig godt mærke min ømme tand, og da jeg gjorde opmærksom på det, kom hævnens søde time for min tandlæge, som jeg ikke har besøgt i 4 år:
Så skulle du jo nok være kommet noget før!
HEKS! Men hun havde sgu nok ret.
Anyways - nu har jeg fået noget midlertidigt halløj i som skulle dæmpe smerten, og om 14 dage skal der en sølvplump i, og det er dejligt hvis det kan klares med det, for sådan en rodbehandling, hvor de skruer gevind i tænderne og hiver til og....uhh...får helt kuldegysninger ved tanken om sidste gang det skete.

Den anden nyhed kom fra PC-reperatøren:
Bundkortet er stået af min shuttle, og den står ikke til at reperere, da man ikke producerer den slags bundkort mere. Han havde et par forslag til en ny køreklar shuttle, men hans billigste bud lød på 5.000 kroner, og det har jeg ikke bare lige liggende i kagedåsen, så jeg overvejer nu hvad jeg skal. Fandt en brugt som så ret OK ud til 3.000 på dba.dk, men spaden er blevet budt 4500 (siger han), så nu starter prisen derfra, og nok en gang: det har jeg ikke råd til. Jeg overvejer lige hvad jeg skal. Gode råd modtages gerne.

Esben skrev i kommentaren til den forrige nyhed at hvis valget skulle stå mellem ny computer eller tandlæge, så burde jeg vælge tandlæge, men det lader til at det bliver "både og", på en eller anden måde. Dog regner jeg med at gå uden om kræft i kæben. I den kategori har jeg sgu haft hvad jeg skulle have. Der er CT scan på tirsdag, og hvis den går glat (som den plejer at gøre), så har jeg klaret de første 14 måneder uden kræft. Men jeg har sgu fået respekt for det skidt. Som Esben skriver, så kan det starte med bare en slags ubehagelighed, som også var sådan det startede hos mig i sin tid, og så kan det vise sig at være ganske alvorligt, så hellere få kigget på skidtet.

Nå, dagens positive (for sådan en skal jeg jo finde selvom jeg har haft så ondt i kæben hele dagen at jeg knapt kunne tale):
I aften skal jeg bare slappe af, se det altterlige program Deal No Deal, og måske lave en Cappucino til konen, overboen og jeg selv :-)

Powered by Blogger