Jokihs dagbog
31.5.05
 
YES - fars volvo er synet!
Så nåede jeg det alligevel før fristen udløb den 2. juni - det troede jeg ellers ikke jeg kunne nå, men det gik fint.
Booking af tid over nettet, og da jeg indtastede nummerpladen kom resten af bilens oplysninger frem. Igår fik jeg så en sms fra firmaet som mindede mig om at jeg skulle have bilen synet, adressen på synshallen og tidspunktet. Hvis ændringer skulle jeg bare sende en blank sms til et nummer. Det skulle prøves, så jeg skrev tilbage, og ½ minut senere ringede en voice-respons telefonsvarer op til mig, og gav mig et hav af muligheder for at lave alt muligt om. Jeg valgte at ændre tiden, og booke en ny tid - igen uden at snakke med en person overhovedet.
Da jeg kom derud i dag stod der kort på et skilt: Kør ind på gæsteparkering og gå til check-in. Som sagt så gjort. I check-in stod der en automat som jeg indtastede registreringsnummeret på, betalte med dankort, og ud kom en kvittering hvorpå der stod af jeg skulle parkere ved bane 2, og så ville porten gå op når det blev min tur. Efter 1½ minut gik porten op, og her mødte jeg så rigtige mennesker - var lige ved at blive nervøs ellers.
Synsmanden var meget imponeret over volvoen og dens stand, og han så slet ikke det stenslag der sad i forruden, og som kunne have kostet et omsyn.
De eneste ting han fandt var nogle dimser ved bremsen som sad lidt forkert, en pære til nummerpladebelysning som ikke virkede, og så manglede en let justering af nærlyset. Intet af det krævede omsyn, så den gik åletglat igennem.
Jeg er stolt, og i aften eller i morgen skal bilen forkæles med en guldvask med hele svineriet. Det har den fortjent. Et jubilæum blev også fejret fornyligt, da den rundede 300.000 kilometer. Det var nærmest som en slags guldbryllup, og vi har mange gode år sammen endnu - ihvertfald 2.
28.5.05
 
Sammenligningsgrundlaget fjernet
Jeg har over noget tid gjort mig nogle tanker, som jeg tror jeg vil dele her.
Vi lever i et velfærdssamfund. Hvad vil det så sige? For mig betyder det at vi prøver at fjerne alt det som er dårligt i vores samfund - arbejdsløshed, manglende løn, kriminalitet, narkomaner, osv. Næsten uanset hvad der sker i dit liv så er der en boks man kan blive puttet i hos kommune, amt eller stat. Her sørger "systemet" så for dig med ting som bistandshjælp, aktivering og den slags. Jeg siger ikke at dette er en dårlig ting. Jeg tror bare at det kan være uhensigtsmæssigt når man tænker på hvordan vi er som mennesker.
I livet sker der gode og dårlige ting. Det er kun mig selv som kan afgøre om det er godt eller dårligt, fordi det kommer an på om det er godt eller dårligt for mig. Hvordan beregner jeg så hvad der er godt eller dårligt i mit liv? Jeg sammenligner...sammenligner med andre ting som jeg har oplevet. Når det i morgen sker at jeg står på Esbjerg Stadion og hepper på EfB vil jeg nok synes at det er en god ting, sammenlignet med at arbejde til dagligt. Når jeg så mandag skal på arbejde igen kan jeg også godt synes at det er en god ting, sammenlignet med værre arbejde jeg har haft, men det kan også være en dårlig ting hvis jeg sammenligner med søndagens fodboldkamp. Vi har altså brug for oplevelser af både gode og dårlige slags, for at kunne bruge dem som sammenligning i alt hvad der sker i vores liv.
Hvad sker der så hvis man fjerner alle de dårlige oplevelser? Lige nu og her er der ingen dårlige oplevelser i din erindring. Hvad sammenligner du så med? Så sammenligner du med det du har oplevet tidligere. Så kan det være at det er et helvede at tage til fodboldkamp fordi det er det værste du har oplevet. Sammenligningen er blot en anden - begivenheden har ikke ændret sig.
Hvad sker der så når man fjerner fattigdom i et land? Så vil ingen nogensinde have oplevet det, og vil derfor ikke kunne bruge det som sammenligning. Den værste oplevelse man har i dag af noget i den grad er at være på bistand - altså bare at få penge til at leve for, uden at skulle tigge eller be på gader og stræder for dem. For nogen er bistand det værste der er sket, men disse mennesker har nok aldrig prøvet ikke at få bistand og være helt uden penge, uden mad, uden mulighed for at købe tøj og har derfor ikke det sammenligningsgrundlag.
Derfor mener jeg, at selvom vi fjerner alt det som er "dårligt" i et samfund, så kommer vi aldrig af med det - det bliver bare nogle andre ting som vi vil opfatte som dårlige. Så er det de ting som vi før opfattede som ok eller gode, som nu er de dårlige, for det er det værste vi oplever. Med andre ord tror jeg at vi skyder os selv i foden i forhold til det at være menneske, når vi prøver at fjerne nogle ting på den måde som vi gør i en velfærdsstat. Vi fjerner ganske simpelt sammenligningsgrundlaget, og får derfor ikke de erfaringer som det kan give os.
24.5.05
 
En på opleveren
Der sker da noget nyt i disse dage.
Lørdag/Søndag var vi på tur hos nogle gode venner i nordjylland. På vej derop lavede vi en lille tur ud af det, og kørte langs den jyske vestkyst derop - op vest for Ringkjøbing Fjord til Nymindegab og Hvisde Sande, vest om Nissum Fjord og over øen Thyholm i Limfjorden, og derefter langs med limfjorden mod Ålborg, over Thisted, Fjerritslev og Åbybro. Det tog dælme omkring 5 timer i alt, men det var da en hyggelig tur, og vi fik set lidt af Danmark, som vi ellers normalt ikke ser når vi tager den hurtigste tur over Give og Viborg. Lige øst for Thisted fandt vi Østerild Kro hvor vi fik lidt frokost. Vi var de eneste gæster på kroen, så vi fik en fin betjening og noget godt kro-mad, og det var en hyggelig oplvelse. Vi spiste for 150 kroner for begge, inkl. drikkevarer, så det var ikke så slemt.
På vej hjem søndag lagde vi vejen forbi Vejen, hvor fætter og mekanikker bor. Vi fik os en snak om løst og fast, samt ombilen, som nu er i hans varetægt til den er behandlet færdig, og jeg ved den er i gode hænder.
Mandag morgen klokken 07 skulle jeg møde op i en ny virksomhed i Bramming, som laver trådnet og den slags. Opgaven hed "lagerarbejde" og det drejede sig mest om at holde lageret rimligt overskueligt, og holde folkene i produktionen forsynet med varer - altsammen foregik det på en eldrevet palleløfter med trinbræt. Det gik fint, og de var flinke- omend en smule stressede folk, fordi der var så travlt for tiden at næsten alt lagerplads var brugt, og lidt af produktionsarealet taget til hjælp.
I dag var jeg ikke varslet med arbejde, så jeg sov til klokken 9. En time senere blev jeg dog ringet op af bureauet. En virksomhed i Kolding manglede fluks en mand til at plukke varer fra et reservedelslager. De leverer reservedele til landbrugsmaskiner, hydrauliske systemer og den slags. Jeg var der klokken 12 og fik fri 16:15. Også her mødte jeg kun flinke folk, selvom deres humor var på et noget lavt plan, men det skabte en vældig hyggelig stemning, hvor ingen havde brug for at være chef overfor andre, og det kan jeg godt lide. Jeg ville gerne have været derover i morgen også, men det bliver der desværre ikke noget af - bureauet sender en som bor tættere på, selvom de gerne ville have haft mig igen.
20.5.05
 
Bestseller
...og da besluttede jeg mig i et svagt øjeblik for at gå ind i radio/tv forretningen Merlin, for at se om de havde noget jeg kunne bruge. Tidligere erfaringer fra forretningen var ellers ikke gode. Aldrig før havde de tilbudt hjælp til at finde den rigtige vare, og aldrig havde de af egen fri vilje talt til mig.
Denne eftermiddag slentrede jeg gennem butikken og kiggede film, spil, fjernsyn, hjemmebiografer, computertilbehør med mere. Jeg nærmede mig afdelingen med køkkenudstyr. Aldrig før havde jeg været i dette hjørne af forretningen. Jeg følte mig en smule utilpas med at stå der mellem brødristere og kaffemaskiner, for man ved aldrig hvor avancen ligger på disse varer, så derfor kunne dette pludselig blive et moralsk vendepunkt for en svag ekspedient.
Og så skete det - en ekspedient kom imod mig, nærmere og nærmere. Jeg lod som om jeg slet ikke havde bemærket at han kom, men ud af øjnkrogen kunne jeg hele tiden se hvordan han kom tættere på, og nu, nu stod han lige bagved mig og kiggede på mig. Hvert skund føltes som en evighed - mit hjerte hamrede som et stempelkande. Skulle det virkelig være i dag at en ekspedient fra Merlin kom for at spørge mig om han kunne hjælpe? Det lød næsten for godt til at være sandt. Jeg lurede ud af øjnkrogen, og jo, han stod der endnu, og så åbnede han munden, og han talte til mig. Han sagde "må jeg lige have lov at komme forbi dig?".
Jeg havde slet ikke bemærket at døren til baglokalet var lige ved siden af mig - godt cammufleret af nogle varer. Jeg drog et lettelsens suk - heller ikke i dag skulle jeg ændre opfattelse af den ufattelig ringe service de tilbyder i Merlin, men jeg følte det som havde det været tæt på, og der går nok et par uger før jeg tager udfordringen op igen.
19.5.05
 
Nyt legetøj til far
Så oprandt dagen hvor jeg fik mig et tv-kort til pc'en.
Problemet er at vi kun har ét fjernsyn i huset, og det sker til tider at der kommer noget andet jeg gerne vil se, som pigerne IHVERTFALD ikke gider at se, og nu har jeg så muligheden for bare at sætte mig herind og se hvad JEG vil :D
En æske på størelse med 8 mælkekartoner var hvad jeg fik udleveret, og når alt kommer til alt, så er der en dims som vel er på størelse med et ganske lille kamera indeni, samt en fjernbetjening og en cd-rom. Utroligt så meget emballage der skal til for så lidt.
Jeg har fået den sat til, og den virker sådanset fint. Man kan også indspille ting fra en video, men her glimrer "de underlige stik's klub" med en almindelig composite videostik (gult stik) og så et MÆRKELIGT stik til lyden, som er alt andet end det der kommer fra kameraet - CRAP, men nuvel - alt godt kommer til den der venter.
17.5.05
 
På 2 år
Kom lige til at sidde og kigge billeder som er knap 2 år gamle.
Vi fik Soffi i starten af juli måned 2003. Der så hun sådan ud:


For få dage siden tog jeg dette billede. Utroligt så meget der sker på de 2 år.


15.5.05
 
Dumme spørgsmål besvares hånligt
Jeg var ude ved en hugger uden for bygrænsen den anden dag, idet volvoen skal have "nye" baglygter på før syn. Jeg har en gang tidligere været derude sammen med en kammerat, så jeg vidste godt lidt om hvordan han var.
Jeg kommer derud og får fat i huggeren som kører rundt på en motherfucker stor truck med biler på gaflerne.
Mig: Hejsa. Jeg skal bruge et sæt baglygter til en Volvo 264. Har du det?
Hugger: Jaaaaah det skul' a da meeen'. (mumler for sig selv) Det er den slags med den i midten og den lygte derude....(roder rundt i nogle kasser, og 10 sek efter var der bid). Ja, dete r da vist sår'n nogen her.
Mig: Ja, det ser rigtigt ud. Hvad skal du have for dem.
Hugger: (promte svar) 150 kroner stykket.
Mig: Jow, kan du tage imod et dankort.
De omkringgående hangarounds kiggede op fra deres ting og grinede lidt.
Hugger: Neeej, det gør vi ik så møj i.
Jeg følte mig egentlig ret dum, for selvfølgelig gør de ikke det sådan et sted. Der regner man med kontanter. Den slags skal ikke ned på noget papir og registreres.
Mig: Nå men så kommer jeg lige igen i morgen og tager nogle rede penge med.
Hugger: Ja tak.
13.5.05
 
Har du slået hovedet?
Så lykkedes det mig sørme i dag at blive noteret for min første arbejdsulykke på Lego.
Episoden fandt sted ved 8-tiden i morges. Vi var ved at stille linien om til en ny ordre, og jeg gik rundt og ledte efter en bestemt ting vi skulle bruge, men som ikke bliver brugt så ofte. En af damerne var igang med at stille æske-rejseren om, og jeg spurgte hende om hun vidste hvor genstanden var. Hun forlod maskinen med et afskærmningspanel åbent - det har hængsler i toppen og vipper ud af. Få sekunder senere fandt jeg genstanden, vendte rundt på en 5-øre og knaldede hovedet ind i panelet som jo stadigvæk stod åbent. Sådan lidt rystet og med summen i hovedet arbejdede jeg dog videre, selvom de andre holdt lidt øje med om jeg pludselig skulle begynde at vise tegn på hjernerystelse, hvilket dog ikke skete.
I frokostrummet spredte historien sig hurtigt, og vittighederne kom naturligvis også. Først troede de alle at jeg havde fået et ret stort, blåt mærke i panden, men vi fandt ud af at det faktisk bare var lidt snavs jeg havde på hænderne, og som derefter var havnet på panden, så helt så slemt var det ikke.
God gamle Henry var straks henne og tjekke:
Henry: Skete der noget?
Mig: Nej nej, jeg har bare lidt hovedpine.
Henry: Nej jeg mente med maskinen - vi kan sgu altid få flere vikarer hvis det er...høh hø hø hø.
Resten af dagen gik ellers fint nok. Jeg fik øgenavne som "enhjørningen", "djævlen" og "ham med hornet", men damerne pylrede nu også lidt om mig, og så smiler verden jo igen :-)
11.5.05
 
Weeee
Så er bogen kommet - nu skal jeg bare lige finde et tidspunkt hvor jeg er tilstrækkelig lidt træt til at få den læst. Disse stunder er der ikke mange af lige i denne uge. Det er op klokken 05:00 hver morgen og afsted til Lego, men der kommer da en sølle smule penge ind på kontoen ved det.
8.5.05
 
Hvad er det for en opførsel?
Over de seneste år er der kommet rigtig meget fokus på forbrugernes rettigheder ved varekøb - både i butikker og på internettet. Denne fokus har gjort at nogle forbrugere tror de har ret til ALT, uanset hvad deres klagepunkt er, og forstår ikke at forretningen faktisk også har rettigheder.
Min kæreste arbejder i butik i Kongensgade i Esbjerg, og her oplever hun nogle grælle eksempler på hvad forbrugere tror de har ret til.

En mand har købt en vare til 100 kroner til sin søn. Varen er købt på udsalg, og derfor kan den ikke byttes. Det står på skilte ved disken, det står på bonnen og det bliver sagt af ekspedienten ved købet. Alt sammen inden for købelovens rammer. Alligevel fortryder manden sit køb og vil have sine penge tilbage. Han får forklaret at det kan han ikke få, og han erkender at det står på bonnen, at han blev gjort opmærksom på det, men mener alligevel at det er for dårlig service at butikken ikke vil give ham pengene tilbage. han slutter af med at true med at han vil klage over butikken og ekspedienten til butikkens chef, og forlader højlydt og fornærmet forretningen.

Et andet eksempel:
Klokken er 5 min over 16 på en lang lørdag. Butikken har lukket, dørene er låst og kassen er ved at blive talt op. Det banker på glasdøren til gågaden, og en kvinde gestikulerer for at få ekspedientens opmærksomhed. Da ekspedienten kommer hen til døren vil damen gerne købe en vare i butikken. hun ved lige hvad det skal være for en, men ekspedienten forklarer at butikken er lukket og kassen ved at blive talt op, så det kan ikke lade sig gøre.
Dette får damen udenfor butikken til højlydt at råbe skældsord af ekspedienten, og beskylder butikken for ALT for dårlig service, og meget andet...
De 6 timer butikken havde haft åbent den lørdag var åbenbart ikke nok for hende til at få købt hendes varer.

Dette var blot 2 ekspempler, og de hører langt fra til de værste jeg har fået fortalt fra min kæreste. Det koster hende ofte en del humør og energi at skulle gå glad tilbage i butikken efter sådanne oplevelser, fordi folk tror at de ALTID har ret, og kan gøre og sige lige hvad det passer dem, for det jo bare er "butikkken" de snakker til - men der er altså også et menneske som står og prøver at yde folk lidt service hjælp. Tænk over det...
7.5.05
 
Ny bog købt

"All animals ar equal, but som are more equal than others"
5.5.05
 
Texas Hold'em
Jeg har over noget tid spillet med playmoney på empirepoker.com, men føler nu at jeg er klar til at prøve en lille smule mere end hidtil.
Dog gider jeg ikke bruge penge på at spille mod andre på en internetside - jeg vil sgu hellere have den sociale udgave, hvor man sidder nogle gutter ved et bord, får en bajer og snakker mens man får spillet lidt. Det skal ikke være for pengenes skyld man spiller, men for det sociale. Skulle jo nødig ende som ludoman og gamble alle de penge man ikke har, væk på internettet.



Derfor har jeg købt et pokersæt, meget lignende det her, så man kan spille derhjemme.
Nu mangler jeg bare at finde nogen at spille med...
3.5.05
 
Hvor går grænsen
Det er nu noget tid siden jeg startede med at arbejde et par dage om ugen hos en gammel kollega, som laver radioreklamer i sit eget firma.
Til dagligt er hanene mand på jobbet, og der er meget at se til; tekster til reklamer der skal skrives, oplæg skal færdiggøres hurtigt, stemmer skal bestilles og instrueres, og spots skal færdigmixes og klippes sammen, og alt sammen tager det tid, og skal helst gøres overn i hinanden, mens man er igang med alt andet. Herudover kommer naturligvis administration og uendeligt mange telefonopkald hver dag.
Jeg var hos ham i dag, idet han skulle på besøg hos en kunde i Nordjylland, og jeg fatter simpelthen ikke at han kan holde tungen lige i munden og blive ved med at sprøjte nye ideer ud til reklamer. Jeg var der fra klokken 08.30 til cirka 16, og telefonen ringede nok de første 35 gange, deadlines blev lavet om, kunder ringede og rykkede for deres ting, enkelte spots skulle lige laves lidt om i en fart, andre skulle lige have tilsendt ditten og datten på mail i en fart, og så videre...
Her ved slutningen af dagen føler jeg ikke at jeg har nået ret meget, men ikke mindst sidder jeg og føler mig enormt stresset over ikke at have tiden til at få gjort tingene ordentligt i ro og mag. Jeg kan godt mærke det er noget tid siden jeg var inde i det game at kunne junglere med så mange bolde på en gang, og for at være helt ærlig har jeg ikke lyst til at gøre det fuldtids igen - det er simpelthen spild af livstid.
Så kommer det store spørgsmål:
Hvor går grænsen?
Hvor går grænsen mellem det man godt gider at være stresset over hver dag? Det som giver mening? Det som ikke giver dig noget? Det der er vigtigt for andre? Det som giver dig mange penge? Det som tjener penge til folk med aktier eller andet?
Efter min mening gider jeg ikke have et permanent fuldtidsjob som ikke giver tilfredsstildelse i hverdagen, og som efterlader en iritabel og halvsur Jakob tilbage - det har jeg en gang bestemt, og jeg tror at jeg for tiden er ved at blive mindet om det igen. På en måde er det jo godt nok, men jeg kan i dag mærke den følelse lige under overfladen som jeg engang har haft, og som jeg lovede mig selv at efterlade i 2002 - der er åbenbart et stykke arbejde endnu med at finde ud af hvor min grænse går.

Powered by Blogger