Jokihs dagbog
30.3.06
 
Dagens positive
Jeg synes jeg er gået lidt i stå blogmæssigt for tiden, så jeg prøver lige med en "dagens positive" for at kickstarte igen.

Dagens positive:
Godt nok regner det meget i disse dage, men det betyder at foråret er på vej, og DET er ihvertfald ikke noget at kimse af. Det har jeg glædet mig til i lang tid nu. Det betyder at vi igen er på vej mod den tid hvor alting spirer, der er koncerter i det fri, havefester, strandture, grilaftener, bare ben, cykelture til Hjerting Strand, græs der skal slåes, bede der skal holdes, sommerhuse der skal besøges...der er SÅ mange gode ting ved den lune årstid :-)

Tilføj evt. selv flere...
23.3.06
 
Tomme ord
Ahmed Akkari:
Jeg tager kraftigt afstand fra det jeg har sagt på tv".


HAT! Du kan sgu da ikke tage afstand fra noget du selv har sagt.
Det eneste jeg hører fra din mund er tomme ord og floskler. Det er ikke interessant, for du siger ikke noget nyt om noget. Det er bare en masse snak om ingenting for at undgå at blive fanget i hjørnet.
Hvis du har en anden mening så kom dog frem og sig den - bekend kulør, istedet for at gemme dig bag facaden.
Er du for fred mellem alle mennesker, eller er du for at du, og kun du, har den rette vej i livet, som alle burde følge?

Hvad mener du om Akkari's "spøg", som blev optaget med skjult kamera?
22.3.06
 
Jeg er blevet prikket...
Jeg er blevet prikket...

... af H2ns som er en god ven tilbage fra McD dagene i 95/96:

Fire jobs jeg har haft:
1. Flaskesorterer på Coca Cola depotet i Esbjerg. Jeg blev fyret fordi jeg var næsvis overfor en nærtagende leder.
2. Is-stabler på Hjem-Is i Esbjerg. Arbejde i 20 graders frost om natten - det var faktisk et fedt arbejde dengang, tro det eller lad vær.
3. Radio Kolding 1996 - studievært, reklameproducer, journalist, repporter og ALT andet. Månedsløn: 9000 FØR skat!
4. Lego produktionen - dejligt arbejde for det meste, og søde daaaamer.

Fire stedet jeg har boet:
1. Fam.DK-paracellen i Kvaglund fra år 0-18. Those were the days...
2. Min ungdomshybel på knap 50 m2 i Esb. midtby. Those were the days...
3. Ejerlejlighed i Esbjerg - DEJLIG lejlighed. Those were the days...
4. Gernersvej, kælderværelse på 16 m2 og cirka 150 medbeboere i form af edderkopper når jeg havde luftet ud i 8 minutter. Those were NOT the days....

Fire film jeg kan se igen og igen:
1. La Bamba - historien om Richie Valens. Der er noget hylt over den tid.
2. Drengene fra Skt. Petri.
3. Festen - en af de største danske film jeg har set.
4. Syriana - skal ihvertfald se den igen når den kommer på dvd.

Fire tv-serier jeg ser:
1. Friends - var med fra sæson 1, men de skulle godt nok være holdt 3-4 sæsoner før de gjorde.
2. Skadestuen - lidt on&off, men ellers meget fed serie.
3. Krønikken - der er vel lidt Kaj Holger i os alle ;-)
4. American Idol - vi kom til at se det ved et tilfælde, og nu hænger den ved, selvom det sjove var de indledende auditions.

Fire steder jeg har holdt ferie:
1. La Santa Sport - en herlig kombination af motion og ferie, og masser af sjov.
2. Kos - fruens og min første selvstændige charterferie, som altid vil stå som noget særligt.
3. La Isla Magarita - 14 dage på en perle ud for Venezuelas kyst. Det var spændende.
4. Nørlev strand - da jeg var lille lånte familien et sommerhus hos noget familie. Der var ingen strøm, ingen varmt vand, ingen toilet udover det offentlige, men sommerhuset lå 10 m (no shit) fra strandens begyndelse. Der var udsigt over havet, og det er nogle af de bedste ferier jeg husker fra barndommen. Kunne jeg snakke længe om. Den udsigt og beliggenhed kunne være MANGE penge værd i dag, men huset er revet ned, desværre.

Fire websteder jeg næsten dagligt frekventerer:
1. H2ns
2. PoulSS
3. Mianne
4. Kan ikke komme i tanke om flere...

Mine favoritspiser:
1. Holgi's madretter - de plejer at være gode.
2. Hjemmelavet pizza
3. Cheeseburger fra Rita's - oh yeah.
4. Svigermors flæskesteg med julesovs :-)

Fire steder jeg hellere ville være nu:
1. Et sted hvor efterregning på varme ikke eksisterer.
2. I min endnu ikke købte lejlighed i Spanien eller Italien.
3. I den 7. himmel...
4. Sandheden er at jeg ikke vil være andre steder end her, for det er her min virkelighed er. Uden de gode og dårlige oplevelser jeg oplever lige her og nu finder jeg aldrig ud af mere om mig selv, så selvom jeg vandt 1 mia og bosatte mig på en solskinsø og lå på stranden hele dagen ville jeg aldrig opleve noget. Ville det være fedt? Jeg er glad for mit liv, og var jeg ikke det kunne jeg jo bare lave det om :-)

Fire bloggere jeg prikker:
1. Pernille
2. Jeppe
3. Har sgu ikke flere - H2ns tog dem fra mig...bastard!
4. ...
21.3.06
 
Vielse
Ja, så er det vist ved at være officielt:
Fruen og Jeg indgår ægteskab den 27. maj ved Ting- og Arresthuset i Esbjerg. Det er det der kaldes en borgerlig vielse.
Så må vi bare håbe temperaturen kommer lidt højere op til den tid.
16.3.06
 
Disharmoni
Den slags eftermiddage...

Majbritt kommer hen og gør opmærksom på at knagerækken er faldet ned, og siger den skal hænges op igen. Naturligvis er det mine 2 jakker der har fået den til at falde ned, og ikke hendes 9 - men lad nu den del ligge.

Jeg er jo en handyman med respekt for mig selv, så jeg finder fluks boremaskinen frem og forbereder 2 nye huller i væggen. At dømmer efter skruernes længde og bredde skal det være 8mm ravpluks der skal bruges. Lært af bitter erfaring borer man altid hullet mindre, så jeg skruer 6mm boret i, kører 2 huller, og forsøger derefter at sætte en skide ravpluk i.
Hul nummer 1: den glider i efter lidt banken.
Hul nummer 2: hullet er slet ikke stort nok.
Jeg finder maskinen frem igen og møver lidt rundt med boret i hullet - stadigvæk ikke stort nok hul. Jeg må jo således konkludere at der skal et større bor til. Jeg finder mit 8mm bor frem, kører hullet, og så sker det magiske som altid sker for mig; hullet er for stort, og ravpluk'en tager slet ikke ved, og så er det man rigtig bliver hidsig:
Hvad fanden er meningen med at have en 8mm ravpluk og et 8mm bor som tilsyneladende kan alt andet end at passe sammen? Jeg mener, hvor fanden er logikken i det????!??? HUHA......(dyyyyb vejrtrækning)

Nå, men det endte med at jeg måtte bruge 8mm boret til at fræse lidt større hul, og så bruge en ravpluk endnu større end den første, og efter en tur med mukkerten gik den også i, og nu sidder den fanme fast.
Gudskelov kan man ikke se det på nogen måde, men den sidder i bevistheden, og det er et hak i mandigheden at jeg ikke kan den slags.

Anyway - efter at have kølet lidt ned må jeg se på dagens positive vending:
Jeg har i dag fået frigivet kroppens naturlige indofiner, efter at vi havde vandidræt et par timer her i eftermiddag. Man har det sgu så godt bagefter. Sofaen var heller ikke sen til at hoppe på ryggen af mig da jeg kom hjem.
15.3.06
 
Sådan skaber du splid
Definér et nyt begreb, og du har skabt splid, idet du for at skabe noget nyt er nødt til at definere modsætningen.
Det vil sige at når vi i samfundet skaber en boks at putte folk i som er "det normale", så er du også nødt til at definere hvad det "ikke normale" er. På den måde kommer folk som før bare har "været" nu til at skulle være enten normale eller ikke normale.
På den måde kan vi jo faktisk dele hele samfundet op - så er vi alle ude på en eller anden måde, og alle vil føle sig forkerte i en henseende.
13.3.06
 
Cheat
Hvis du skulle være utro med en kendt dansk skuespiller - hvem skulle det så være?
9.3.06
 
Spørgsmål
Hvem giver USA ret til at bestemme hvem der må have atomvåben?

Og hvorfor må USA have det, når der er andre som ikke må?
 
Bog
Hvilken bog definerer dig bedst som person?
5.3.06
 
Mens vi venter på pungen
Majbritt og Jeg var denne weekend i Odense og besøge et par venner, Troels og Christinna, som for nyligt har slået sig ned derovre.
Vi havde en brandhyggelig aften - godt med rødvin og Hot Lasagne, som er min helt egen personlige udgave. Helt som Hot som den skulle have været blev den dog ikke, men den smagte fint.

Søndag middag skulle vi starte bilen for at køre hjem. Så kom så den dejlige overraskelse at vi havde glemt at slukke det lille lys i kabinen på volvoen, og det havde lige tappet batteriet i løbet af natten.
Troels blev tilkaldt, og 4 min senere summede monsteret lystigt igen.

Jeg husker en gang lørdag aften at være blevet træt af at have min tegnebog i baglommen og tænkte derfor "jeg lægger den sgu da bare i min jakkelomme så jeg ikke glemmer den når jeg skal hjem"! Som sagt så gjort. Da jeg så kom hjem manglede tegnebogen bare. PIS!
Det er sket nogle gange før at jeg har tabt min tegnebog, men som regel aldrig mere end den ligger i bilen og venter på mig. Det er aldrig lykkedes mig at skulle til at spære dankort, be om nyt kørekort og den slags. Følgeligt deraf ventede jeg også med at spærre mit kort via netbank.
Jeg ringede nok en gang til min gode ven Troels og bad ham kigge lejligheden igennem. "Desværre" var melding fra ham. Den kunne jo selvfølgelig også være tabt på den korte gåtur mellem lejlighed og parkeringsplads. Troels fortsatte straks eftersøgningen, men den endte desværre også uden resultat.

Hele eftermiddagen har jeg nok været lidt gnaven at være i nærheden af. Jeg ledte også bilen igennem 7-8 gange, men den dukkede desværre ikke op af sig selv. Man bliver sgu så sur på sig selv over at lave den slags små dumheder, og alt det bøvl der kan følge med af så lidt - værst af alt; ny dankortkode.
Min konklussion måtte herefter være at en eller anden havde findet den på gaden, taget de 24 kroner der var i den, og så havde vedkommende forhåbentligt afleveret den et eller andet sted, så jeg besluttede at vente til mandag med at ringe og spærre kort og efterlyse skidtet.
Midt i aftensmaden ringede Troels så - pungen var pludselig dukket op i entreen på det sted hvor han havde haft det hele endevendt, men kun hans kæreste havde det specielle syn der skulle til for at få øje på den.

Min røv blev således redet 2 gange af den samme ven denne weekend, og derfor må jeg nok konkludere, endnu en gang, at det er godt at have gode venner :-)
2.3.06
 
Dagens positive
Jeg omtalte for et par posts siden ParagrafGrethe. Hende skulle vi have fra 14-16 i dag, men jeg har valgt at skippe de 2 timer. Jeg orker hende simpelthen ikke.

Så derfor er dagens positive: Fordi jeg KAN!
1.3.06
 
Dagens positive ting
Jeg besluttede mig i mandags for at jeg i en periode vil prøve at finde mindst en positiv ting hver dag, og nu er jeg et par dage bagud, så here goes:

Mandag:
Jeg var så heldig at min good old buddy Uth skrev at han kunne skaffe billetter til Robbie Williams koncert i Parken d. 7. juli.
JA TAK.
Så dagens positive vinkel: Det er godt at have gode venner.

Tirsdag:

Vi havde drama-undervisning i 4 timer, og vi havde det pissesjovt fra start til slut.
Den positive vinkel: Beslutningen om at tage pædagoguddannelsen er fortsat den helt rigtige for mig.

Onsdag:
Vi skulle have fri klokken 12, men da vi havde fået til opgave at lave en forsøgsrapport, bare for at få lidt øvelse i det, var vi færdige klokken lidt over 11.
Ergo - vi fik cirka en time før fri, og så kan jeg jo passende tage på arbejde og tjene de penge jeg skal købe mad for resten af måneden.

Powered by Blogger