Modsætningernes lørdag
Jeg var i går i Musikhuset Esbjerg for at opleve Ørkenens Sønner, som gav deres 6. forestilling i Esbjerg, og igen var der helt udsolgt. Det var et herregodt show. 4 så garvede skuespillere kender hinanden så godt at de kan lave så meget fis med hinanden på scenen, at det ikke ødelægger noget som helst af forestillingen - tværtimod.
Efter forestillingen skyndte vi os hjem for at se herrehåndbold i fjerneren, men det fortrød jeg da grusomt at jeg gjorde. Jeg havde på forhånd bestemt at jeg ville rejse mig og gå hvis stemningen blev for negativ, for det synes jeg det gjorde den anden aften under tunesien-kampen, og det gidder jeg sgu ikke. Vi kom da heller ikke langt ind i 2. halveg før spillet ikke kørte, og Morten Stig og Flemming Toft på TV2 havde malet fanden på vægen, og snakket om katastrofer, og de var bare SÅ negative at høre på, og nej hvor blev jeg sur, så jeg rejste mig og satte mig ind til computeren for ikke yderligere at blive smittet af deres dårlige humør.
Det hjalp da lidt. Jeg hjalp Poul med at få lavet et lille læserbrev. Jeg nyder når jeg kan få lov at lege med ord på den måde, og mærke hvilken magt de i grunden har. Om det så har nogen effekt skal jeg ikke kunne sige. Historien bag det var ihvertfald reel nok, og på den baggrund vil jeg gerne hjælpe, selvom jeg normalt ikke er politisk aktiv - tvætimod. Jeg prøver at holde mig så langt væk som muligt. Jeg har heller ikke fundet ud af hvad jeg vil stemme den 8. februar endnu. Det er jo børnefamilier og ældre mennesker der tiltrækker sig hele opmærksomheden, sammen med folkeskolerne, og jeg passer sådanset ikke ind i nogen af disse grupper. Det tætteste jeg kommer på er nok arbejdsløsheden, men jeg er jo hverken på bistand eller dagpenge, så den kan jeg nok heller ikke smutte ind under. Let's face it - min gruppe er ikke vigtig i en valgkamp.

 
En rigtig mand
Der er nu ikke nogen større fornøjelse end at få det nye Harald Nyborg katalog ind af døren, og så se en cementblandertromle til 1898 som man godt kunne tænke sig :D

 
SHOW ME THE MONEEEEYYYY!!!
En uheldig tendens er ved at vise sig - der er ikke arbejde nok til at jeg kan leve af det, i det vikarbureau jeg er hos nu. En dag uden arbejde i sidste uge, ig indtil videre 2 i denne, og meget tyder på at det bliver 3. 6 ud af 10 arbejdsdage er ikke meget, så nu er jagten gået ind.
De der forskellige jobindex'es der findes giver jeg ikke ret meget for, så jeg har kigget ugeavisen igennem, samt www.af.dk. Det er ikke det vilde der er af arbejde for en mand med mine kvalifikationer (eller mangel på samme), men et enkelt job hos en tankstation søgte jeg da, og så var jeg en tur forbi PostDK med en ansøgning. Som jeg snakkede med Marianne (svigerinden)om i dag, så må det da være et fedt arbejde mange gang at være postbud. Motion, frisk luft og ikke ret meget personlig betjening man skal tage stilling til. Det kunne da være ok tror jeg, og især nu hvor vi er på vej mod forår, varmere luft, mere solskin og mindre frost. Jeg er klar til udfordringen hvis den kommer - nu ser vi.
Så ud over at have et par fridage var jeg i dag ude og besøge 2 gamle kollegaer i Billum, og vi skal nu til at indlede et lidt tættere samarbejde om nogle events til sommer. Det glæder jeg mig til. Det kan være det kan spæde lidt til den slunkne kasse som jeg har for tiden.

 
Bog færdiggjort
Så lykkedes det mig i dag at blive færdig med bogen om slagskibet BISMARCK.
Bortset fra en djævlens masse stavefejl i bogen, så var det faktisk en rigtig god bog.
Om Bismarck:
Bismarck var et slagskib under 2. verdenskrig. Det var det absolut største skib på tidspunktet, og med større og flere kanoner ombord end set før. Det var nazi-tysklands stolthed. Den forlod Gotanhafen i maj 1941. 9 dage senere blev den sænket af den britiske flåde, som satte alt på et bræt for at gøre det.
Først beskrives en del om hvordan krydser-krigen rasede i starten af 40'erne i farvandet mellem europa og usa. Der fortælles om hvordan hvordan en forløber for den opration som Bismarck skulle deltage i, blev gennemført, omend med begrænset succes. Det blev gennemført af søsterskibene Sharnhorst og Gneisnau.
Hertil kommer fortællingen om Operation Rheinübung, som blev den første og sidste som Bismarch deltog i. Det fortælles både fra britisk og tysk side hvad der foregik på skibene, mens britterne forsøgte at skygge og sænke Bismarck. Inden det skete måtte det ældre, men største, britisk slagskib Hood, med cirka 1200 mand ombord, lade livet. 3 mand overlede sækningen af Hood.
Jeg har tidligere set en dokumentar på Discovery, hvor dykkere når ned til Bismarck på havets bund for at finde ud af om det egentlig var britterne eller tyskerne selv som fik sænket skibet. Det har der været nogen tvivl om. Fakta er det ihvertfald at Bismarcks ror blev skudt i stykker ved et lykketræf af en britisk torpedo fra et fly. Dette skete få timer inden at skibet kunne være inden for flystøtte ud for Frankrigs kyst. Herefter kunne skibet ikke navigere, men blot sejle rundt i ring, og derfor var det forholdsvist nemt for britterne at skyde skibet i sænk.

Det var dagens lille historie lektion. Håber du nød den. Jeg er begyndta t læse en del om 2. verdenskrig, og ikke mindst krydser-krigen, så jeg finder det faktisk meget interessant.

 
Træt træt træt
Det er ikke nemt at komme op klokken 5 om morgenen, og især ikke en mandag morgen, men det lykkedes da i dag. Lego ventede...
Jeg blev sat på en linie hvor der var 3 stationer, og vi var 4 mand til at betjene dem. Storartet. Bedre kunne det jo ikke blive, og det RÆSEDE bare derud af med lego-æsker. Der kører 45 æsker pr minut, og vi var 900 æsker foran det planlagte, da det skete; PPPFFUUUHHHH - vores maskine som lavede æskerne gik i stykker. Elektrikkerne rodede noget med det, og 3½ time senere virkede det igen, men så var den dag jo sådanset næsten gået. Det er jo fint nok.
Jeg klagede min nød over for lidt arbejde til plankoordinatoren, så derfor skal jeg også op klokken 5 i morgen, men det gør ikke noget. Det er bedre end ikke at få nogen lønseddel.

 
Jeg spørger mig selv....
Under et forholdsvist kedsommeligt arbejde på lego i dag, hvor en masse poser skulle åbnes og en klods byttes ud i hver pose, kom jeg til at tænke på blæksprutter. De har jo sugekopper, så derfor må de vel også have et slags vacum-system. Og så er det jeg tænker:
Hvad nu hvis der bliver overtryk - kan en blæksprutte så bøvse?

 
Stem på jokih!
Her er min punktvise plan for det nye Danmark.
Jeg kan forstå at det er meget vigtigt at have sådan en.

• Højere SU
• Mulighed for at tjene flere penge før SU'en skal betales tilbage
• Nedsættelse af afgiften på Volvoer over 1200 kg
• Fradragsberretigede slankekurser og udgifter til motionscentre
• Mere sne om vinteren
• Mere sol om sommeren

Det er så mit valgprogram.

Stem på Jokih - for et bedre Danmark :-)

 
En sejr og et nederlag
Jeg sagde op i dag - kort og godt, og fortalte dem at det arbejde ikke var noget for mig. En anelse overraskede var de da, men de tog det som egentig meget pænt. De var da ihvertfald glade for den klare udmelding.
For mig var det både en sejr og et nederlag. En sejr fordi jeg kunne gøre det - også uden at hele mit eksistens grundlag eller noget i den størelse, gik tabt. Et nederlag, fordi det ikke er det første arbejde som jeg har kastet håndklædet i ringen ved. Men er det fedt at beholde et job som man virkelig ikke føler for? Et job man absolut ikke har lyst til at stå op klokken 5 om morgnen for at tage til? jeg synes det ikke, og derfor valgte jeg at gøre noget ved situationen. Det er trods alt kun mig der kan gøre det, og nu er det gjort. Der gik heller ikke maneg minutter før jeg kunne føle en lettelse inden i mig selv, så det må jo have været den rigtige beslutning.

 
Nyt arbejde påbegyndes
Klokken er 05:40 mandag morgen, og jeg skal starte i et nyt arbejde her klokken 06:00.
Det er et fast vikariat på 3 måneder foreløbigt, som evt kan føre til fast arbejde, hvis både jeg og arbejdsgiveren synes det er noget. Jeg er lidt spændt på om det bare er dødsygt arbejde, eller om det er sådan et hyggejob hvor man bare nuller rundt og passer maskinerne. Der er en hårfin grænse mellem de 2 ting.
En god start på dagen er det så næppe, når jeg har sovet af H. til hele natten fordi ryggen bitcher. Gad vide om det er et tegn til at jeg skal blive hjemme, eller et tegn til at jeg skal holde op med at pive og bare komme igang. Det vil vise sig i løbet af dagen.

 
Ordgejl!
Hvorfor hedder det egentlig Det Danske Forsvar? Hvad forsvarer de? Ifølge reklamen på TV som kører i disse dage siger forsvarschef Jesper Helsøe: "....som er klar til at forsvare freden, også selv det betyder at gå i krig for den". Hvordan forsvarer du den danske fred ved at sende styrker til udlandet for at udkæmpe krig? Forsvarer de dermed Danmark? Det er jo ikke ofte man hører at der er konkrete trusler om krig mod Danmark.Jeg synes det er en gang ordgejl at kalde det forsvar, for de soldater der er i det drager fortsat i krig i dansk navn, og for at "forsvare fædrelandets interesser".

 
Godt initiv
Da jeg kom ind til Tøfex i dag for at handle, kom to unger straks rendende hen til mig.
"Vil du være med til at støtte indsamlingen i Asien...", og jeg tænkte straks "det er sådan en af de ting man ikke kan komme uden om, selvom jeg har støttet flere steder, for så får du dårlig samvittighed!", men så fortsatte han "så vasker vi ruderne på din bil". Se SÅ lød det jo straks mere interessant. Volvoens ruder var faktisk ret beskidte efter at have stået en del stormvejr igennem. Jeg fandt tilbuddet interessant ogspurgte knægten hvor meget det ville koste mig, hvortil han svarede at det var op til mig. REEEEAAALLLYYY - jamen så donere jeg da generøst....(kigge pungen igennem efter mønter)...14 kroner og 50 ører til det hellige formål. Ungerne var vildt begejstrede, så jeg gik ind og handlede og ruderne var pæne og rene da jeg kom ud igen.
Det viste sig at være det lokale fritidshjem i det område som havde sat det gode initiativ igang via http://esbjerghjaelper.dk/. Jeg synes da det var en god måde at gøre det på. Jeg fik en smule for mine penge, og ungerne får i høj grad en glæde i også at hjælpe, og det vil jeg gerne støtte ligeså.

Iøvrigt har jeg fået min elskede bil igen. Mekanikkeren vidste ikke lige på stående fod hvad det kom til at koste, men han skulle nok sende mig en regning. Da jeg pressede ham ekstra hårdt for et overslag på prisen mente han at det nu lå på omkring 2500 kroner istedet for de cirka 1000 kroner han startede med. Nårh, ikke mere!!!! For fanden da... Men okay, den kører igen uden mislyde, og det betyder jo meget for mig :-)

 
Uha det er farligt...
Den anden dag på Lego var det en af de ældre damer som havd indstillet radioen, så vi hørte Radio Syd P4. Det var nu også meget hyggeligt.
På et tidspunkt spillede Gert Eilrich (værten) et nummer med Lollipops - Lonely Love.
Nu kan jeg sgu ikke få den ud af hovedet igen. Uha, hvor blev man nostalgisk et par dage der.

 
Der wagen ist kaput
Afleverede min gode Volvo på værksted her til morgen. Den knagede lidt med det ene forhjul når man drejede, så jeg tænkte at det måtte de nok hellere få kigget på. På vej hjem fra arbejde ringede jeg så til dem, for jeg skal sgu da bruge min bil i morgen. Havde lånt de gamles i dag for at kunne komme på arbejde.
Jeg fik en mekaniker i røret:

- Ja Volvoen - den er skilt ad ud over hele værkstedet lige nu. Men jeg kunne ikke lige finde noget ved ...øhm.....ja.....øøøøøhhhmmm..........hold kæft nu kan jeg ikke en gang huske.....øhm....ja der ved hjulet der......der kan jeg ikke finde noget, men den ene (en eller anden teknisk betegnelse) den er helt død og så er (ny teknisk betegnelse) ret skæv, såe....

Jamen vil det sige at du ikke er færdig med min bil?

Ja det bliver først i morgen da - tidligst.

For helvede hvor kunne de bare godt bruge et kursus i kommunikation sådan nogle mekanikere!!!

 
På jagt efter orkanen
Det var en hård dag, lørdag den 8. januar. En storm af orkanstyrke hærgede den jyske vestkyst. De officielle myndigheder var i højeste beredskab. Havnen var spærret af fordi der var vand på vejbanen enkelte steder, så esbjerggensernes foretrukne udflugtsmål under kraftig blæst, var altså ikke opnåeligt denne dag.
Medierne var også kommet til byen for at følge orkanen.
Hen på eftermiddagen opfordrede politiet til at man blev indendørs, med mindre det var absolut nødvendigt at gå ud. Så slemt var det i Esbjerg.

Her dagen efter har jeg været på jagt efter den megen hærgen som orkanen har gjort.

Her ses et stykke plastic som er blevet slynget
med voldsom kraft ind i et stykke hæk.



Her et hus hvor malingen nærmest er
skrællet af vægen. Uhyggeligt.



Med voldsom kraft væltede orkanen dette forladte juletræ,
som ellers havde en bred flade at stå på.



Og lig her mærke til den voldsomhed der må have været,
idet dette stykke omvikling er revet af et cykelstyr.



Og hvem tør sige hvor langt denne gren har bevæget sig gennem luften i afrevet tilstand.
Jo, man skal ikke spøge med naturen.

Det var en voldsom dag på vestkysten.

 
Min tur
Jeg husker en dag i året 1999. Dengang var jeg ansat på Radio Victor i Esbjerg. Jeg var vært fra klokken 10-14 denne fredag. Vejrudsigten sagde at et stormvejr var på vej mod Danmark, og vejrentusiast som jeg er (elsker ekstremt vejr) så kogte jeg på den historie hele formiddagen. hvert kvarter var jeg lige ude og kigge på de store træer som stod bag ved det gamle diskotek Bonn, som vuggede ganske kraftigt i vinden. Klokken 14 gik 2 andre af radioens værter på med programmet Millenium Corner. Det var Peter Brinch og Adam Lehn, som fungerede godt som makkerpar i radioen. Noget af det første de gjorde var at håne mig i radioen for min megen snak om stormvejr. "Det er jo abre en storm i et glas vand" sagde de og la af mig. Vi lavede en lille gimmick ud af det, hvor Peter Brinch skulle køre på havnen i Esbjerg i radioens sendevogn, for ved selvsyn at se hvor slemt det var med den forhøjede vandstand. Vi satte os ind i sendevognen, og i samme nu forsvandt alt lyd fra radioen, og vi kunne se alt lys i radioens bygning gå ud. Strømmen var røget. For os var der nu kun et at gøre. Vi skulle op på toppen af det gamle vestkraft hvor vores sendeudstyr stod placeret, for at se...ja, jeg ved sgu ikke hvad vi havde regnet med vi kunne gøre, men derop skulle vi ihvertfald. Bygningen ligger på havnen, og sendeudstyret stod placeret i et blikskur på taget af den cirka 100 meter høje bygning, og deroppe blæser det altså når det blæser.
Vi kørte mod havnen, men da vi kom ned af en smal vej som førte ned til kaj-området fik vi stoppet sendevognen i en fart. Vandet var gået op over kajen i en sådan grad at vi ikke kunne se kanten, og vandet kom nu i halvstore bølger rulende mod os. Vi vendte vognen og kørte tilbage til stationen - der var ikke noget vi kunne gøre - strømmen var jo gået.
Som eftermiddagen gik blev stormen værre. Ruderne gav faretruende lyde fra sig når blæsten trykkede på dem. Da det var blevet halvmørkt sidst på eftermiddagen var en stor del af medarbejderne på radioen kørt hjem, og vi var en lille flok tilbage. Pludselig rystede hele bygningen og der lød et skrig fra den anden ende af huset. Da vi kom derned og fik lidt lys på stedet kunne vi se, at der lige uden for vinduet hvor medarbejderen stod, var en ordentlig bunke mursten. Det var hele gavlen på huset som var styrtet sammen, og landet lige uden for vinduet. ingen kom dog noget til.
Det var først dagen efter vi egentlig blev klar over hvor slemt det havde været - at der rent faktisk var tale om en orkan, og ikke blot en storm.

Min pointe med hele denne historie er, at jeg her til morgen hørte at der kommer storm over Danmark i morgen, og især her ved den jyske vestkyst bliver det slemt.
Efter orkanen i 1999 snakkede Peter Brinch og Adam Lehn efterfølgende om at få orkanen døbt efter mig, idet jeg havde snakket så meget om den i radioen. Den skulle jo opkaldes efter et eller andet, men eftersom det åbenbart var den eneste orkan vi har haft i nyere tid, så skulle det være et navn der startede med A, og hvad blev det så: ADAM!
Derfor mener jeg at tiden må være inde tilat opkalde en storm efter mig. Jokih-stormen evt. Vis mig din opbakning her på siden, eller kom selv med et bedre navn ;-)
God storm i morgen.

 
You are the very reason for everything that happens to you!

 
Om det at være vikar
Mange spørger mig for tiden hvordan det er at arbejde som vikar - om ikke altid at vide om der er arbejde, hvor det er, hvornår det er, og hvem man skal arbejde for og med.
Og sådan er det bare. For tiden er der somregel arbejde 2-3 dage om ugen, og det er sjældent det samme sted man kommer ud ret mange gange. Det betyder nye mennesker man skal møde hver gang, nye arbejdsgange, nye rutiner, nye ting der skal læres. Ofte er det fysisk hårdt arbejde, fordi det ikke kræver den store oplæring før man kan gå igang. Jeg kan ofte også mærke at det er det arbejde som de fastansatte mindst gidder at lave, som man som vikar bliver sat til.
Hvordan bliver man så opfattet når man kommer ud i en virksomhed som vikar? Det er meget forskelligt fra sted til sted. I LANGT de fleste tilfælde har jeg ikke oplevet problemer fra andre ansattes side. Den eneste gang jeg har følt det ubehageligt var da jeg skulle ud til ISS og gøre rent efter en fabriksbrand. Selve arbejdet var møg-kedeligt, men det kunne jeg som nok leve med. Værre var indstilningen fra de "ledere" der var på stedet. Med en barsk tone fik man at vide at sådan og sådan skal det laves - som om det var små børn eller unge lømler der blev talt til. Herefter kørte lederen sin vej, og en anden tog over. Når han snakkede med sin kollegaer lød han som en vældig flink gut, men så snart han skulle tale med os vikaer blev han ret kort for hovedet og talte sjældent mere end "ja" og "nej" og fandt straks noget som han kunne irettesætte os for. "Husk nu lige at du skal have det HELE med" og den slags. Det var en ubehagelig oplevelse.
En modsat oplevelse har jeg haft for firmaet multi-køl. De var 3-4 montører som ALTID havde arbejdet sammen, men ikke desto mindre gik man bare lige ind i flokken, og blev mere eller mindre "en af drengene". Det var en rigtig god oplevelse.
Det samme oplever jeg også ofte på Lego, hvor man kan komme til at lave fejl efter fejl efter fejl uden at nogen bliver sure. De få fastansatte smiler pænt til en når man kommer som vikar, selvom de godt ved at man arbejder istedet for en som er blevet sparet væk. De ved så også godt at det ikke er os der har fyret dem, så disse frustrationer går gudskelov ikke ud over os, hvis de skulle være der.
I dag var jeg på Hjem-Is på havnen i Esbjerg og arbejde. Det skal jeg desværre ikke i morgen, da de har en eller anden latterlig regel om at familiemedlemmer ikke må arbejde der på samme tid, og da min fatter arbejder der så mente de ikke at det var en god ide. Det var vist en størelse 8 der var fremme fra ledelsens side der, men sådan er det jo åbenbart. Jeg foreslog den gamle at han jo nok hellere måtte gå på efterløn med det samme, men det fandt han tilsyneladende ikke helt fair ;-)
I morgen har jeg ikke hørt at der er noget arbejde, men en sygemelding kan jo nemt løbe ind i morgen tidlig, og så kan de ringe og vække mig, og bede mig om at tage afsted med det samme. Jeg kan sige nej, men så kommer der jo ikke penge ind den dag heller. Sådan er livet som vikar. Jeg har friheder så som at jeg kan tage fri når jeg vil, men arbejder jeg ikke, så kommer der heller ingen penge ind, og nej, der er ingen a-kasse til at suplere op. Det lyder nok ikke lige tiltalende for alle, men jeg synes det er bedre end at skulle gå på bistand. Jeg leder efter job mens jeg laver dette, og jeg mener det er bedre at sige at man arbejder end at man er på bistand overfor en arbejdsgiver.
Så ved du lidt mere om hvordan livet fungerer for en vikar, så døm dem ikke på forhånd, hvis der skulle komme en og arbejde for dit firma. Det er folk som selv har bedt om at komme i arbejde, og vi er bare mennesker ligesom alle andre.

 
Skøre hund
Soffi og jeg var i dag taget ud i Nørreskoven for at lege med alle de andre hunde, som vi så ofte gør om eftermiddagen når jeg har fri.
På grund af vejret var der desværre ikke så mange derude i dag, hvilket vovse naturligvis straks synes var min skyld. Med højlydt gøen og flere forsøge på at hoppe op og bide med i ørerne gav den udtryk for sin åbenlyse utilfredshed med mine manglende evner til at få andre hunde ud i skoven i regnvejr.
Jeg valgte at gå en tur på cirka 20 min rundt i skoven for lige at komme lidt væk fra pladsen. Da vi kom tilbage var selskabet skrumpet ind, og Soffi fandt lynhurtigt sin sure mine og gøede af mig. Jeg prøvede at tale en smule fornuft ind i hende, men det var nok mest tonefaldet hun faldt for, men det blev ikke bedre, så vi startede volvoen op, og under højlydt vov'en oog tumlen på bagsædet kørte vi atter mod hjemmet. Endnu en pragtfuld dag i danevang, men villa, volvo og vovse.

 
Hvad i alverden betyder det?
Min far fyldte 61 år i går, og vi var til fødselsdag. Min bedstefar var der også, og de kom naturligvis til at snakke gamle dage, da vi skulle se dvd'en Danskernes Egen Historie om Syd og Sønderjylland. Det var nu ganske hyggeligt. På et tidspunkt kom de til at snakke om et forsamlingshus et sted, og pludselig sagde min far: "Der har vi dælme svinget æ ører mange gange ..."
Hvad fanden er da det for et udtryk?

 
Nytårsaften
En aften som forløb stille og roligt. Majbritt og jeg tilbragte den herhjemme sammen med vovse, som i grunden tog alt skyderiet meget fint. Rigtig mange hunde er bange for nytårsskyts, og tilbringer hele aftenen bævrende og bange for hvad der sker, men vores Soffi tog det bare helt fint. Hun var oppe i vindueskarmen for at se hvad dælen der skete udenfor med alt det lys og mærkelige lyde, og senere på aftenen var hun med ude i haven hvor hun med stor undren kiggede rundt på himlen. Klokken 24 var hun også kort med ude i haven, men bragene blev for meget for hende, så hun begyndte at blive urolig og gø af os. Ind igen.
Det lykkedes mig også at slutte året af med at give 100 kroner til katastrofen i Asien - hvis ikke jeg kan undvære 100 kroner til det, hvordan skal jeg så kunne gnaske McD med god samvittighed i aften.
Genboen holdte fest for en masse unge mennesker, som var velforsynede med strygere, og som MANGE gange i løbet af aftenen gav os chock på chock, men ellers opførte de sig vist meet pænt.
Og så er der jo nytårsforsætterne:

• Tabe et par kilo mere
• Starte en ny uddannelse
• Finde ud af mere om mig selv

Andre ting du mener jeg skal tage op i 2005?