Jokihs dagbog
30.9.04
 
Kors hvor er der meget at se til
Det er travle dage i denne tid. Der er mange ting at se til.
I faget DataKommunikation har vi gang i en aflaveringsopgave, hvor vi skal lave kommunikationsprotocoller til computere.
Den ene skal være en TCP/IP protocol, hvor der er en server og en client. Når man åbner programmet og connecter til serveren kan man skrive en kort tekst, og serveren vil herefter returnere den samme besked, men blot er alle bogstaver nu store bogstaver. Det er ikke det der er fanzy i det, men blot det at få de 2 programmer til at snakke sammen er ret hylt.
Den anden opgave går ud på lidt det samme, men her skal et apperat, som aflæser spændinger, forbindes til computeren via en COM-port. En server skal læse hvad apperatet måler. En client kan så connecte til serveren, og den vej læse hvad apperatet måler, og det fungerer altså på internettet, så apperatet i princippet kunne stå hvor som helst, og og du kunne sidde hvor som helst og læse på apperatet.
Det er faktisk sjovt at lære hvordan den slags fungerer, omend det volder os en anelse besvær. Vi har bøvlet i nogen timer for at få det til at virke, og nu hvor tiden snerper til for at aflevere journal, så har vi travlt.

I morgen går turen til Esbjerg og kæresten.
Hunden har overstået sin "periode" og er klar til at komme ud og lege med de andre hunde i nørreskoven igen, så der skal vi ud når jeg kommer i morgen.

Bush oh Kerry skal duelere på TV i nat. Jeg har overvejet at stå op klokken 3, bare for at se det, men efter hvad jeg kunne læse så bliver det ikke så meget debat, for det kan Bush jo ikke finde ud af, så det bliver nok bare at svare på velforberedte spørgsmål. Mon ikke det kommer i nyhederne i morgen.

28.9.04
 
Hvordan udtales det?
Man hører for tiden ofte ordet "efterretningstjeneste" i nyhederne, men hvordan udtales det egentlig?

Efterretningstjeneste?
eller
Efterretningstjeneste?

25.9.04
 
Shreck 2
Hvis du ikke har set denne tegnefilm endnu, kan jeg kun anbefale at du får det gjort i en hulens fart, og helst den engelske version. Det er nu sjovere at høre originalsproget.
Jeg har ikke moret mig så meget over en tegnefilm siden Toy Story 1 + 2 :-) (Anders And tegnefilm naturligvis undtaget)

23.9.04
 
Syredrømme
Igen i nat var den der - ederkoppen.
Jeg vågnede ved halv et-tiden, med fornemmelsen af at jeg lige var faldet i søvn, ved at en KÆMPE ederkop på størelse med en lille pizza, rendte hen over dynen ved siden af mig, og forsvandt bag ved sengen. Med et kæmpechock fór jeg ud af sengen og rystede dynen for at få den ud, men den "smuttede sgu fra mig", gjorde den.

Man føler sig lidt dum bagefter, og lusker slukøret i seng igen...

22.9.04
 
Så skal der batles...
Så er banen ved at være kridtet op til endnu en omgang RISK på det noble bræt.
HansBe, KimT, AdamLehn og jeg selv skal over og besøge Zef på Vesterbro.
Samlingens officielle navn bliver Vesterbronx-samlingen, og det er første gang RiskLogen á 2001 (som den officielt hedder) holder en samling på den anden side af storebælt. Før har vi været i Hvide Sande, VejleFjord, Langeland, Fanø med flere, men aldrig har vi været på sjælland før, så det bliver en milepæl i logens historie.
Lad mig kort skitsere hvordan en logeweekend foregår:

Det er sådan CIRKA sådan en aften i risklogens tegn foregår. Vi er alle
gamle radiokollegaer, som nu er bosat over det meste af landet, men vi har det næsten altid skide sjovt, og der snakkes MEGET radio når vi mødes. Vi har før inviteret kærester med, men de synes ikke det var så sjovt at høre oom vores gamle radiohistorier, så det kommer nok ikke til at ske med det samme igen.

Damn jeg glæder mig. Det er altid sjovt at mødes med gamle venner :-)



21.9.04
 
Alta - hvad kan du byde på?
Det er sjældent jeg sådan går andre græsgange, hvad angår mine daglige indkøb, men i dag fik jeg lyst til at prøve noget nyt, så jeg startede volvoen op, og kørte en tur til Alta på Kridthøj Torv i Højbjerg.
Jeg var lidt spændt på hvad denne butik i grunden kunne indeholde. I forvejen er jeg jo bekendt med Aldi, og frygtede at det måske kunne være lidt det samme, men det er det så ikke, kan jeg oplyse. Det er faktisk nærmere en kopi, eller måske endda en netto-udgave, af Fakta. Samme logofarver, samme prisskilte, samme varer osv. Der var ikke den store forskel.
Så måske det er der den kommende tids indkøb skal gøres.
Det mest ophissende der skete på turen var en narkoman som gik rundt i butikken med håndfrit sæt sat til, så han slap for at holde telefonen i hånden. Højlydt diskterede han med noget som lød som en kæreste i den anden ende. Og hvor van han så henne (ifølge den officielle forklaring)? Joh, han havde "endelig lige fundet noget godt at ryge på", så det var han lige nede og hente ved en kammerat, som han sagde. Godt for dig fister. Ryg du bare livet væk ;-)

17.9.04
 
Det svære valg


15.9.04
 
Status fra kigszonen
General Jokih informerer:

Over de sidste cirka 8 måneder har et massivt mandefald fundet sted på mine 16 m2. Adskillige edderkopper og andet småkryb har mistet deres liv i forsøget på at indtage værelset, men ingen af dem har endnu nået målet, og i dag stødte de så på en ny og uventet modstand - støvsugeren.
Under bjerningsarbejdet blev ligene af mindst 17 større og mindre edderkopper bjerget og eskorteret ud af matriklen, og deres milits har dermed måtte sande at et indtagniongsprojekt har slået fejl. Med grædende miner måtte de se deres bygningsværker gennem de sidste mange måneder blive destrueret. Især værkerne som de ellers anslog som såkaldte "sikre zoner" voldte sorg, da de et efter et blev destrueret af støvsugeren og støvekluden.

Dermed burde der ikke være umiddelbar chance for natlige ubehageligheder under weekendens kommende festivitas på værelset.



 
Jeg fatter det ikke
Et par kæmpe bomber bliver sprængt midt i Bagdad's centrum og dræber over 60 personer. En masse mennesker stimler naturligvis sammen ved stedet, og som folk har for vane i disse kulturer, så råber man det man har på hjerte så højt som overhovedet muligt, især når der er presse til stede.
Ingen af personerne på stedet var i tvivl om at det var oprørere som havde sprængt disse bomber. Og så kommer det som undrer mig:
ALLE menneskerne ved bombestedet rettede øjeblikkeligt deres vrede mod amerikanerne og Iraks nye regering.
Øhm...halllooooo....det var ikke DEM der sprængte bomberne. Det er nogle slemme mænd som dræber civile folk - ikke amerikanerne - som bragte disse bomber til byen.
Jeg forstå godt at de kan være sure på amerikanerne for hele krigen osv, men svarer det ikke til at man i en hvilken som helst by overværer en skudepisode hvor en mand bliver dræbt, hvorefter man straks vender vreden mod politiet for ikke at have været der?

Det kan være det bare er mig der ikke helt forstår det.
Min mening om krigen har ihvertfald ændret sig siden den startede. Siden da har jeg fundet ud af at de folk som har informeret mig om krigens nødvendighed har løjet mig i lårfede stråler lige op i hovedet.

13.9.04
 
Jeg minder mig selv om...
...hvor godt jeg egentlig har det som jeg lever i dag.
Jeg var lidt rundt på nettet for at læse blogs og andet, da jeg støder på en net-gamer-ven's hjemmeside med blog. Han er netop trådst ind i det danske forsvar, og han skriver så hver weekend hvad han har oplevet.
Fra hans beretninger kom gamle minder tilbage til mig fra dengang jeg selv var i militæret i 1997. Det var ikke just nogle glade minder. Tværtimod var det den periode i mit liv hvor jeg har haft flest deprisioner på kortest tid. jeg nåede at være i mili 2½ måned inden de hjemsendte mig med den kliniske titel "samarbejds vanskeligheder", hvilket vel var mildt sagt.
Da jeg var inde lovede jeg mig selv at jeg ville være gald resten af mine dage, uanset om jeg så skulle lave det samme arbejde hver dag resten af livet - bare jeg ikke var i det danske forsvar. Helt stik har den nu ikke holdt, men da jeg her til aften læste hans beskrivelse af militæret og de ting de går igennem, så huskede jeg mig igen på det løfte jeg afgav den gang, og fik så nemt overbevist mig selv om at jeg har det godt hvor jeg er. Tak for det.

11.9.04
 
Sygdom gør ondt...
Hvor er det hæsligt at være syg.
Det er ikke blevet bedre - tværtimod. Der er kommet en smule feber til, kroppen gør ondt, snottet render i lange baner og brystkassen gør ondt når jeg hoster. På den anden side ved jeg nu hvor godt jeg har det når jeg er rask.

Der er også en laaaang rækkke bivirkninger ved at være syg.
Da jeg var nede for at handle et par medikamenter og noget rugbrød på Viby Torv i dag, fandt jeg pludselig mig selv være enormt negativ over de andre handlende i butikken. Pludselig stod de allesammen i vejen for mig, og fattede ikke at de stod og glanede midt i gangen. Derudover snød de foran mig, de var allesammen sure, tog de varer jeg ville have og så var der alt for mange mennesker.
Sandheden er jo at ingen af disse ting har været sand, men det var bare sådan jeg oplevede indkøbsturen, så derfor min uforbeholdende undskyldning til alle de mennesker jeg har mødt på min vej i dag.

Jeg føler mig lidt hjælpeløs når jeg er syg og alene. Jeg har som sagt handlet lidt medikamenter for at smadre min krop totalt. Så her er jeg - under dynen i sengen, omgivet af næsespray, hostesaft, vanddunke, en kææææææmpe bunke toiletpapir (med indhold af snot), appelsiner og andet frugt, strepsil's og så en bunke film som jeg har set dagen igennem. Damn jeg føler mig ynkelig.

Ellers nogen gode husmoderlige råd? Min egen mor er på ferie, gudskelov. Ellers var hun bare drønet herop med en flaske pebermynteolie :-)

9.9.04
 
Sydom på vej ind i kroppen
UHA, hvor jeg hader det når man kan mærke at man er lige ved at blive syg. Det er sådan jeg har det lige nu. Der hvor man ved at der ikke er ret meget man kan gøre lige nu - nu skal det bare overståes. Hovedet gør ondt, næsen løber og så er der tynd mave.
lidt må jeg alligevel kunne tænke, for pludselig hørte jeg min mors stemme i hovedet i går da jeg handlede, som formanede mig om at spise frugt. Jeg købte fluks 10 stykker frugt som jeg nu går og gnasker lidt af, men bananerne er ikke ordentlig modne endnu, og det samme gør sig gældende med pærerne, så de må vente lidt. har spist de 3 æbler der var med.

Så nu vil jeg hoppe under dynen og se en god film, indtil jeg skal mødes med min gode ven Jacob i aften.
Og NEJ mor, jeg drikker ikke pebermynte i varmt vand, selvom det lyder som en god idé!!!

7.9.04
 
God motion?
Her i Århus er der mange som dyrker dette nye modefænomen "stavgang".
Meningen er vist at det skal give mere motion end en alm. gå-tur, men det ser ikke ud som om der er ret mange som har fattet hvordan disse stave skal bruges, for de fleste går bare og laller med disse stave, og bruger dem som en slags avancerede pegepinde, og så vil jeg jo synes det kan være lidt ligemeget at have dem med.

Er jeg den eneste som synes det ser dybt latterligt ud når de kommer "stavende" på den måde?

4.9.04
 
Så klør skridtet igen
Sådan er det altså at være mand. Når man har lavet noget "mandigt", så klør skridtet af en eller anden årsag.

Dagens dont(arbejde):

Herefter fik jeg smækket hængekøjen op i baghaven, og åbnede mig en kold Carlsberg. Det er sgu noget der klør i skridtet når man er færdig. En lille lur i hængekøjen blev det også til :-)


 
En herlig sensommer
Ja det skal jeg ihvertfald ikke klage over. Et dejligt vejr er trukket op over landet, og den langhårede græsplane på Skolebakken står allerede og råber mit navn af sin pollens fulde kræft.

I aften skal vi mødes med et gammelt vennepar fra Nordjylland. Har været en tur i byen og investeret et par hundrede kroner i god rødvin hos David's (som desværre ikke har butikken mere). Håber dælme vinen smager godt.

Tror der er et eller andet med mig og ældre damer. Da jeg var ude og lufte hunden i går eftermiddags, mødte jeg 3-4 ældre damer som turen gik, og så snart de lige fik øjenkontakt med mig, så smiiiiiilede de alt hvad de kunne. Godt at have lidt fans ;-)
1.9.04
 
Dovne mig...
Havde bestemt mig for at rydde op på mit værelse i dag, samt at få min nye netværks adapter til at virke i dag, men det er desværre ikke blevet til noget.
Jeg er umådelig træt, og har ikke fået meget andet lavet end at spise og læse en ordentlig røvfuld lektier.
Programmering gik fint, DataKommunikation gik også ok, men til DataMatik gik det sg* ikke så godt. At læse om hukkomelse i en CPU i en 286'er er dælme godt nok kedelig og uspændende læsning, så der måtte jeg give fortabt efter et par sider - skulle egentlig have læst 22 sider, men jeg håber at læreren kan forklare mig det under forelæsningen i morgen :-)

Powered by Blogger