Jokihs dagbog
15.2.07
 
Jokih er "back online"
Det har været en hård omgang, men nu er jeg tilbage online, og jeg dirrer allerede for at skrive min første post om TV2's dokumentar den anden aften, som jo har skabt nogle overskrifter - ISÆR hos TV2. Mere om det senere.

Det er bare dejligt at være online igen.
Af ren kedsomhed om eftermiddagen har jeg fået set nogle af mine gamle VHS film. Jeg var slet ikke klar over at jeg var så afhængig af nettet, men det må jeg desværre indrømme at jeg nok er. Det har ihvertfald været en halv-hård tid at kommen igennem.
7.2.07
 
Uden net
Ja så kappede de sgu livlinen fra mig til verden.
Midt i et spil football manager søndag eftermiddag, og væk var den. Det føles helt mærkeligt, men det kan også være det er en meget sund proces at prøve at være uden.
Og desuden er jeg jo så heldig stillet, at både min arbejdsgiver og min skole har internet, så helt kommer jeg jo ikke til at undvære det.
CyberCity har meddelt at de kommer d. 15. februar og sætter det op.

Det sneede lidt i aftes i Esbjerg.
Konen og jeg sad og så fjerner, og opludselig gav det et brag fra gaden.
Det var 2 biler som var kørt sammen lige uden for vores hus. Der holder parkerede biler på begge sider af vejen, så kun én bil kunne slippe igennem. De var åbenbart bare ikke helt enige om hvem af dem det skulle være. Den ene var en varevogn med lad, og den anden en ældre Citroen med mor, far og et barn. Forlygterne og kofangeren røg på Citroen'en, men ellers skete der vist ikke nogen personskade.
Jeg selv og en anden nabo var ude og feje lidt glasskår op fra vejen bagefter, for ellers er det jo os som kører på dem til dagligt. Selvom vi stod midt på vejen og fejede, lykkedes det 2 unge "Brian'er" at komme ræsende om hjørnet, og være tæt på at køre os ned. De kunne ihvertfald ikke forstå at vi stod der og fejede midt på vejen, og de opførte sig RET tåbeligt, efter min mening.
3.2.07
 
Jokih og strømmen
Efter flere uger uden strøm i halvdelen af huset, var elektrikkeren for nogle uger siden forbi og sætte nye ledninger op, istedet for de gamle stofledninger. Det tog ham en halv dags tid, og så havde vi igen strøm. ihvertfald indtil i går eftermiddags.
Jeg var i skoven med vovse, og på vejen hjem fik jeg handlet et par pærer, så jeg også kunne få tændt udendørsbelysningen, som han satte op ved samme lejlighed. Det virkede dog ikke, da jeg fik sat en pære i, og lyset indenfor virkede heller ikke. Alle sikringer blev tjekket, men det lod ikke til at være der problemet var.
Jeg ringede til udlejeren, som knapt troede sine egne ører. Han ringede fluks til elektrikkeren, og en lille time efter kom han, og han kunne åbenbart se en sikring som var gået. Det kunne jeg bare ikke se at den var, men han fik da lavet strøm igen, og han vil komme forbi mandag og tjekke det igen, for det skal jo ikke blive ved med at slå fra. Jeg er snart ved at være træt af det.

CyberCity skrev en sms til mig igår. De kommer den 15. februar og tilslutter min nye forbindelse. Det bliver godt - hvis det da virker. Det er der jo mange ting i dette hus som ikke rigtig synes at gøre.

Da jeg havde fri i går, fik holgi og jeg spillet vores Football Manager 2007 i omkring 5 timer. NØJ, det var godt.
Desværre svigtede mit humør mig lidt i aftes. Ved ikke lige hvad det var, men jeg gik i seng lidt over 21 og læste lidt i min bog. Bagefter kunne jeg ikke sove.

I dag fik jeg igen spillet lidt Football Manager i formiddags, og så kom jeg igang med et lille projekt. Jeg ville rydde op i soveværelset.
Den ene ting førte til den anden, billeder skulle hænges op, og det greb lidt om sig, så det blev også til ommøblering af entré'en, hvilket sikkert ikke huer konen - nu må vi se når hun kommer hjem. Alt i alt brugte jeg et par timer på at rydde op, flytte rundt, og nusse med ditten og datten.

Inden længe forventer jeg at lave en ny blog. Jeg er lidt træt af blogger.com, og når man nu har en brugervenlig blog, gratis, via one.com, så kan jeg lige så godt benytte mig af det. Jeg skal lige have justeret lidt udseendet, og så skal du nok høre nærmere.
Jeg tror at bloggen bliver det eneste jeg vil have på min hjemmeside, for jeg får aldrig lagt nye menupunkter ud, og det andet der ligger er sgu ikke særlig interessant. Nu får vi se.
1.2.07
 
1. skoledag
Jeg har tilsyneladende stadigvæk internet, så hvorfor ikke udnytte det :-)

Havde første skoledag efter at have været i praktik i en SFO i de sidste 6 måneder.
Det var helt dejligt at komme tilbage. Vores lærer havde købt rundstykker til hele klassen, og vi fik snakket sammen om alt det vi havde oplevet i praktikken.
Dagen kørte fra 08.20-11.25, så det var lige til at holde ud.

I morgen har jeg FRI :D
31.1.07
 
Uden internet
Ja CyberCity har jo endnu ikke formået at få topkarakter i levering hos mig.
En gang i løbet af natten stopper tilstrømningen af internetforbindelse fra TDC, og så må vi se hvor længe jeg er uden internet.

Vi ses på den anden side.
30.1.07
 
Spam og virus
Er jeg den eneste, hos hvem det VÆLTER ind med spam og virus mails i disse dage?
Dage jeg kom hjem fra ferie var der 127 nye mails, hvoraf én, bare én, bare en mail der var til mig - resten var virus og spam.

Hvad sker der lige for tiden?
29.1.07
 
Gad vide hvor lang tid endnu jeg har internet
Lige før jeg skulle på ferie dukkede et brev fra CyberCity op i postkassen. Indholdet lignede...nej, det ikke bare lignede...det var FULDSTÆNDIG identisk med det brev jeg fik for nogle uger siden, hvor der stod at de ikke kunne levere internet af "tekniske årsager - ring venligst". Da jeg først fik åbnet brevet fredag aften, kunne jeg ikke nå at ringe til dem inden lørdag, og der var deres support selvfølgelig lukket.
Jeg ringede så til dem her til formiddag, med en uges spild imellem, pga. ferie, for at høre hvad der nu var galt. Svigerinden havde bemærket at der stod et forkert husnummer på brevet der var sendt ud. Det var kun et enkelt ciffer, men det er jo også nok til at det er en hel anden husstand. Det fortalte jeg supporten, og han sagde "jamen så prøver jeg at sende den igennem en gang til"! Hurra hurra. Som en henkastet bemærkning fortalte jeg ham at vores nuværende net udløb på onsdag, så, om han ikke godt ville sætte lidt skub i det. "Jeg sender den igennem med det samme", sagde han så, hvilket vel bare betyder at han har trykket på "save" i samme øjeblik.

Jeg er spændt på om jeg har internet på torsdag. Jeg tvivler...
28.1.07
 
En spøjs vinterferie
Så er jeg endelig kommet hjem fra vinterferie igen.
Det har været en anderledes oplevelse end det plejer at være, og det har budt på nogle udfordringer undervejs.

Vi skulle afsted lørdag. Vi kørte ud af Esbjerg lidt før kl. 15, og gjorde første stop i Viborg for at hente søster, svoger og 3 børn. Under aftensmaden snakkede vi lidt om vejret, for der var indvarslet storm. Dog så vi det ikke som noget større problem, for vi havde køjepladser, og når man bare ligger ned er det ikke så slemt at have høj søgang. Ugen før havde andre familiemedlemmer taget den samme tur, hvor der også var varslet storm, og de kom over uden at mærke det mindste, så hvorfor skulle det betyder noget for os, når det ikke gjorde for dem.

Omkring kl. 19 kørte vi fra Viborg, og nord på til Hirtshals, hvorfra vi skulle sejle til Larvik i Norge. Efterhånden som vi kom nord for limfjorden tiltog vinden, og jeg kunne tydeligt mærke det rykke i skiboksen på taget.
Vi kom til Hirtshals, tankede lidt benzin, og fortsatte så ned til færgeanlægget, hvor vi bemærkede at der var forbløffende få biler på kajen. Da vi kørte op til billethuset fandt vi ud af hvorfor. Færgen var aflyst pga. stormen. PIS.
Færgeselskabet tilbød et par værelser på det nærliggende Hotel Fyrklit Danland Parks, og det takkede vi ja til. Så kørte vi derhen og så håndbold på tv, fik os en øl, og vi holdt humøret højt på trods af at vi burde være på vej med færgen. Ruderne til værelset, som vente ud mod havet, klirrede faretruende i løbet af aftenen og natten, men de holdt dog. På en vejrstation i lobbyen kunne vi se at gennemssnitsvinden var på mellem 23 og 28 m/sek, og vindstødene på cirka 43 m/sek, så der var godt med vind i sejlene.

Næste dag kunne vi komme med færgen klokken 15.15. Vi burgte tiden til at besøge nogle bekendte som har en campingplads ikke så langt derfra, og vi var ved Nørlev Strand hvor vi en gang i min barndom, ofte var i sommerhus. Det sommerhus er der dog ikke mere. Det lå i yderste klitrække og var med årerne ved at forfalde, og nu er der bygget et nyt.
Kl. 15.15 var vi ombord på færgen Peter Wessel, sammen med MANGE andre gæster. Cirka en time forsinket sejlede vi afsted, og ankom til Larvik omkring kl. 23 om aftenen, og her skulle vi så til at køre de cirka 330 kilometer til Geilo. Børnene faldt i søvn, og vi kørte efter forholdene som var mellem 50 og 80 km/t, sjældent mere. Det var glat, vejene var snoede, og det var mørkt. Som timerne gik kom vi dog tættere og tættere på målet. Det sidste stykke vej var jeg chauffør. Jeg holdt øje med den elektroniske triptæller, som var på vej mod de 330 km, hvor vi ville nå målet. Efterhånden synes jeg at jeg havde svært ved at se talene, men det var sgu nok bare mig.
Pludselig lyste lampen med batteri-symbolet. det er ikke usædvanligt at lamperne lyser i de gamles Citroen Xantia fra 98, så vi tog det ikke for noget særligt, indtil det blev bemærket at kørelyset da også var noget svagt. Herefter begyndte også andre lamper at lyse. ABS, airbag og flere ting. Så begyndte det at dæmre. Der blev ikke ladet strøm på battariet, og alt elektronik kørte nu på den smule strøm der var tilbage. På dette tidspunkt var der 10 km tilbage til Geilo, og vi satte som mål at nu skulle vi bare derop. Så stoppede varmeren, og derbegyndte at dugge og dannes is på indersiden af forruden. Det måtte vi leve med. 9 km igen. Jeg blinkede til svogeren der kørte foran for at signalere at noget var under opsejling, og som jeg gjorde det rykkede det i bilen fordi benzinpumpen satte ud når lygterne brugte strømmen.
Der var ingen vej tilbage. Vi holdt ind til siden ved et busstoppested, midt i en skov, på en ret øde vej, i buldermørke, og i det jeg holdt stille gik bilen ud, og det var slut med strømmen. Det var klokken omkring 03 om natten og vi var 8 km fra målet.
Så ringede vi op til svogerens bil og fortalte hvad der var sket. De fortsatte frem for at læsse af, så de kunne komme tilbage efter os. Imens fandt vi tæpper og den slags frem, for der var minus 12 grader udenfor, og ingen varmer i bilen. Vi havde cirka 1 kg blandet slik at varme os på, og det er jo ikke meget.
Svogeren fik læsset bagage, børn og kone af, og så kom han tilbage efter os. I en fart fik vi læsset det hele over, og klokken cirka 3.30 var vi i hytten. Gudskelov havde man i receptionen klargjort nøgler så vi kunne komme ind. Og efter lyn-tømning af bilen, skyndte vi os i seng.

Efter 6 timers søvn så det hele lidt lysere ud. Solen skinnede, og vi kom på ski lige over middag.
Samtidigt fik vi fat i SOS-tjenesten som følger med kaskoforsikringen i bilen, og de ringede til et autoriseret Citroen-værksted i Ål, cirka 25 km væk. Der var bilen indtil fredag formiddag hvor vi skulle hjem. I telefonen opgav de prisen til at være 4200 norske kroner. Senere ændredes den da til 5700 da de havde "glemt" at medregne arbejdstiden. Det blev en dyr fornøjelse.

Rent skimæssigt var det ellers en fin ferie. Der var masser af sne, og terænnet var fint at stå i. Den sidste dag blæste det dog noget, og det bed godt i kinderne, men vi fik da taget nogle ture.

Der blev lavet 2 stunts på liften. Konen kom lige 3 sekunder for sent af, og landede med et klask (efter fald på en lille meters højde). Niecen kom for tidligt af, og gled tilbage af den lille bakken man skulle sætte af på, fik lift-stolen i hovedet (hun havde dog hjelm på) og stak i et ordentlig vræl, forståeligt nok. Ingen kom dog til skade.

På vejen hjem jokede vi hvis bil der mon gik i stykker, men de holdt begge - hele vejen.

Vi var alle godt trætte, og det er først i dag, søndag, at jeg er ved at komme til hægterne, efter en ellers fin tur.
Herunder kan du se et par udvalgte billeder fra turen.



Powered by Blogger