Jokihs dagbog
31.1.07
Uden internet
Ja CyberCity har jo endnu ikke formået at få topkarakter i levering hos mig.
En gang i løbet af natten stopper tilstrømningen af internetforbindelse fra TDC, og så må vi se hvor længe jeg er uden internet.
Vi ses på den anden side.
30.1.07
Spam og virus
Er jeg den eneste, hos hvem det VÆLTER ind med spam og virus mails i disse dage?
Dage jeg kom hjem fra ferie var der 127 nye mails, hvoraf én, bare én, bare en mail der var til mig - resten var virus og spam.
Hvad sker der lige for tiden?
29.1.07
Gad vide hvor lang tid endnu jeg har internet
Lige før jeg skulle på ferie dukkede et brev fra CyberCity op i postkassen. Indholdet lignede...nej, det ikke bare lignede...det var FULDSTÆNDIG identisk med det brev jeg fik for nogle uger siden, hvor der stod at de ikke kunne levere internet af "tekniske årsager - ring venligst". Da jeg først fik åbnet brevet fredag aften, kunne jeg ikke nå at ringe til dem inden lørdag, og der var deres support selvfølgelig lukket.
Jeg ringede så til dem her til formiddag, med en uges spild imellem, pga. ferie, for at høre hvad der nu var galt. Svigerinden havde bemærket at der stod et forkert husnummer på brevet der var sendt ud. Det var kun et enkelt ciffer, men det er jo også nok til at det er en hel anden husstand. Det fortalte jeg supporten, og han sagde "jamen så prøver jeg at sende den igennem en gang til"! Hurra hurra. Som en henkastet bemærkning fortalte jeg ham at vores nuværende net udløb på onsdag, så, om han ikke godt ville sætte lidt skub i det. "Jeg sender den igennem med det samme", sagde han så, hvilket vel bare betyder at han har trykket på "save" i samme øjeblik.
Jeg er spændt på om jeg har internet på torsdag. Jeg tvivler...
28.1.07
En spøjs vinterferie
Så er jeg endelig kommet hjem fra vinterferie igen.
Det har været en anderledes oplevelse end det plejer at være, og det har budt på nogle udfordringer undervejs.
Vi skulle afsted lørdag. Vi kørte ud af Esbjerg lidt før kl. 15, og gjorde første stop i Viborg for at hente søster, svoger og 3 børn. Under aftensmaden snakkede vi lidt om vejret, for der var indvarslet storm. Dog så vi det ikke som noget større problem, for vi havde køjepladser, og når man bare ligger ned er det ikke så slemt at have høj søgang. Ugen før havde andre familiemedlemmer taget den samme tur, hvor der også var varslet storm, og de kom over uden at mærke det mindste, så hvorfor skulle det betyder noget for os, når det ikke gjorde for dem.
Omkring kl. 19 kørte vi fra Viborg, og nord på til Hirtshals, hvorfra vi skulle sejle til Larvik i Norge. Efterhånden som vi kom nord for limfjorden tiltog vinden, og jeg kunne tydeligt mærke det rykke i skiboksen på taget.
Vi kom til Hirtshals, tankede lidt benzin, og fortsatte så ned til færgeanlægget, hvor vi bemærkede at der var forbløffende få biler på kajen. Da vi kørte op til billethuset fandt vi ud af hvorfor. Færgen var aflyst pga. stormen. PIS.
Færgeselskabet tilbød et par værelser på det nærliggende Hotel Fyrklit Danland Parks, og det takkede vi ja til. Så kørte vi derhen og så håndbold på tv, fik os en øl, og vi holdt humøret højt på trods af at vi burde være på vej med færgen. Ruderne til værelset, som vente ud mod havet, klirrede faretruende i løbet af aftenen og natten, men de holdt dog. På en vejrstation i lobbyen kunne vi se at gennemssnitsvinden var på mellem 23 og 28 m/sek, og vindstødene på cirka 43 m/sek, så der var godt med vind i sejlene.
Næste dag kunne vi komme med færgen klokken 15.15. Vi burgte tiden til at besøge nogle bekendte som har en campingplads ikke så langt derfra, og vi var ved Nørlev Strand hvor vi en gang i min barndom, ofte var i sommerhus. Det sommerhus er der dog ikke mere. Det lå i yderste klitrække og var med årerne ved at forfalde, og nu er der bygget et nyt.
Kl. 15.15 var vi ombord på færgen Peter Wessel, sammen med MANGE andre gæster. Cirka en time forsinket sejlede vi afsted, og ankom til Larvik omkring kl. 23 om aftenen, og her skulle vi så til at køre de cirka 330 kilometer til Geilo. Børnene faldt i søvn, og vi kørte efter forholdene som var mellem 50 og 80 km/t, sjældent mere. Det var glat, vejene var snoede, og det var mørkt. Som timerne gik kom vi dog tættere og tættere på målet. Det sidste stykke vej var jeg chauffør. Jeg holdt øje med den elektroniske triptæller, som var på vej mod de 330 km, hvor vi ville nå målet. Efterhånden synes jeg at jeg havde svært ved at se talene, men det var sgu nok bare mig.
Pludselig lyste lampen med batteri-symbolet. det er ikke usædvanligt at lamperne lyser i de gamles Citroen Xantia fra 98, så vi tog det ikke for noget særligt, indtil det blev bemærket at kørelyset da også var noget svagt. Herefter begyndte også andre lamper at lyse. ABS, airbag og flere ting. Så begyndte det at dæmre. Der blev ikke ladet strøm på battariet, og alt elektronik kørte nu på den smule strøm der var tilbage. På dette tidspunkt var der 10 km tilbage til Geilo, og vi satte som mål at nu skulle vi bare derop. Så stoppede varmeren, og derbegyndte at dugge og dannes is på indersiden af forruden. Det måtte vi leve med. 9 km igen. Jeg blinkede til svogeren der kørte foran for at signalere at noget var under opsejling, og som jeg gjorde det rykkede det i bilen fordi benzinpumpen satte ud når lygterne brugte strømmen.
Der var ingen vej tilbage. Vi holdt ind til siden ved et busstoppested, midt i en skov, på en ret øde vej, i buldermørke, og i det jeg holdt stille gik bilen ud, og det var slut med strømmen. Det var klokken omkring 03 om natten og vi var 8 km fra målet.
Så ringede vi op til svogerens bil og fortalte hvad der var sket. De fortsatte frem for at læsse af, så de kunne komme tilbage efter os. Imens fandt vi tæpper og den slags frem, for der var minus 12 grader udenfor, og ingen varmer i bilen. Vi havde cirka 1 kg blandet slik at varme os på, og det er jo ikke meget.
Svogeren fik læsset bagage, børn og kone af, og så kom han tilbage efter os. I en fart fik vi læsset det hele over, og klokken cirka 3.30 var vi i hytten. Gudskelov havde man i receptionen klargjort nøgler så vi kunne komme ind. Og efter lyn-tømning af bilen, skyndte vi os i seng.
Efter 6 timers søvn så det hele lidt lysere ud. Solen skinnede, og vi kom på ski lige over middag.
Samtidigt fik vi fat i SOS-tjenesten som følger med kaskoforsikringen i bilen, og de ringede til et autoriseret Citroen-værksted i Ål, cirka 25 km væk. Der var bilen indtil fredag formiddag hvor vi skulle hjem. I telefonen opgav de prisen til at være 4200 norske kroner. Senere ændredes den da til 5700 da de havde "glemt" at medregne arbejdstiden. Det blev en dyr fornøjelse.
Rent skimæssigt var det ellers en fin ferie. Der var masser af sne, og terænnet var fint at stå i. Den sidste dag blæste det dog noget, og det bed godt i kinderne, men vi fik da taget nogle ture.
Der blev lavet 2 stunts på liften. Konen kom lige 3 sekunder for sent af, og landede med et klask (efter fald på en lille meters højde). Niecen kom for tidligt af, og gled tilbage af den lille bakken man skulle sætte af på, fik lift-stolen i hovedet (hun havde dog hjelm på) og stak i et ordentlig vræl, forståeligt nok. Ingen kom dog til skade.
På vejen hjem jokede vi hvis bil der mon gik i stykker, men de holdt begge - hele vejen.
Vi var alle godt trætte, og det er først i dag, søndag, at jeg er ved at komme til hægterne, efter en ellers fin tur.
Herunder kan du se et par udvalgte billeder fra turen.
19.1.07
En uges stilhed
Så kom den endelig, min ukulele. Torsdag eftermiddag lå sedlen i postkassen med "pakke kan afhentes" og det var en ulidelig lang fredag i institutionen, inden jeg kunne komme hjem og lege med den.
Jeg har foreløbigt lært 2 melodier:
- De Nattergale - En Lille Åndsvag Melodi
- Nice Little Penguins - Flyin'
Den er meget sjov at spille på, og det skal nok blive et hit.
I morgen, lørdag, tager konen, jeg og hele den pukkelryggede på vinterferie i Norge. Hunden kommer på rekreation hos svigerforældrene på landet, hvilket den sikkert bliver glad for.
Vejrudsigten lover storm en overgang, men ellers hård vind for i morgen når vi skal sejle. Det skal nok blive en hyggelig fornøjelse.
Jeg tager kameraet med, så når jeg kommer tilbage om en uges tid, kan jeg forhåbentlig præsentere nogle top skarpe billeder fra de 80 cm sne der er i Geilo :-
)
Vi ses der - hold dig godt kørende....
17.1.07
Om at handle på webshops
Der er sandelig stor forskel på service når man handler via webshops, landet rundt.
For over 14 dage siden bestilte jeg en ukulele via violamusik.dk. En uge efter fik jeg besked om at den ikke var på lager, og først kunne leveres en lille måned senere. Jeg blev spurgt om der var en anden jeg kunne bruge, og den bestilte jeg i lørdags. I går kom så en mail fra firmaet som skrev "vi roder med det - kommer tilbage"! Betale med dankort kan man heller ikke ved firmaet, så det skal ske via netbankoverførsel, som forringer mine chancer for at føre klagesag hvis jeg ikke får min vare. Tilfreds er jeg ihvertfald ikke med dem. Desuden kunne korrespondancen med firmaet lige så godt foregå med Post Danmark, for der går flere dage før man får svar.
En helt anden service får jeg hos steder som ITbutikken, hvor der virkelig er service på webshoppen. Både med lagerstatus, odrebekræftelse, bekræftelser ved pakning, afsendelse osv., og så kan man følge pakken via track'n'trace. Samme rare service har jeg fået hos BoxGame, hvor jeg har købt mine football manager spil.
Et sted tæt op af de sidste 2 nævnte befinder sig kamerashop.dk. Her kan man få fremkaldt sine digitale billeder til en af landets billigste priser - 75 øre stykket. De vil have 20 kroner i fragt, men ikke noget startgebyr, så uanset hvad, så betaler du for antallet af billeder, og så 20 kroner i fragt. Jeg bestilte omkring 100 billeder i fredags. De kom tirsdag, og var i fin kvalitet. Deres modul til bestilling er også rigtig nemt at bruge.
15.1.07
Blæst ved Lohals
Storm over Danmark 14. januar 2006. Ved havnen i Lohals var det lige knap så slemt.
12.1.07
Idioti belønnes i USA!
Nok en gang er vinderne af årets "Stella Awards" blevet kåret. Stella
Awards er opkaldt efter den 81 år gamle Stella Liebeck, som spildte
kaffe på sig selv og sagsøgte McDonald's fordi kaffen var for varm.
Stella Awards er altså årets mærkeligste retssag.
6. plads: Kathleen Robertson fra Austin, Texas blev tildelt 80.000
dollar af juryen efter at hun brækkede sin ankel, da hun snublede over
et barn som legede i en møbelforretning. Ejeren af forretningen var
mildt sagt overrasket over juryens afgørelse, især eftersom barnet var
Kathleen Robertsons egen søn.
5. plads: 19 år gamle Carl Truman fra Los Angeles vandt 74.000 dollar
plus dækning af udgifter til medicinsk behandling efter at hans nabo
kørte over hans hånd med en bil. Carl havde ikke opdaget, at der sad
nogen i bilen, da han prøvede at stjæle naboens hjulkapsler, men
juryen mente tydeligvis at det alligevel var unødvendigt at bilens
ejer skulle køre over hans hånd.
4. plads: Terrence Dickson fra Bristol, Pennsylvania var i gang med at
forlade det hus, som han netop havde brudt ind i gennem garagen, da
han til sin overraskelse opdagede, at den automatiske garage-portåbner
ikke virkede.
Han kunne heller ikke komme ind i huset igen, fordi døren mellem
garagen og huset havde smækket bag ham. Familien som boede i huset var
på ferie, og Terrence tilbragte otte dage i garagen før de kom hjem
igen. Han overlevede på en kasse Pepsi og en sæk hundemad han fandt i
garagen. Han sagsøgte husets ejer fordi hændelsen havde påført ham
unødvendige lidelser. Juryen var helt enig og tildelte ham 500.000
dollar.
3. plads: En restaurantejer fra Philadelphia blev dømt til at betale
113.500 dollar til Amber Carson fra Lancaster, Pennsylvania. Hun gled
i sodavand på gulvet i restauranten og brækkede halebenet. Det
uforståelige med dommen var imidlertid at sodavandet var på gulvet
fordi Amber havde kastet det på sin kæresten under et skænderi 30
sekunder tidligere.
2. plads: Kara Wilson fra Claymont, Delaware vandt en sag mod ejeren
af en natklub efter at hun faldt ned fra vinduet på toilettet og slog
fortænderne ud. Dette skete da Kara prøvede at snige sig ind igennem
vinduet for at slippe for at betale $ 3.50 (23 kroner) i entre. Hun
blev tildelt 12.000 dollar plus fuld dækning af tandlægeudgifter.
1. plads: Årets vinder blev Merv Grazinski fra Oklahoma City. Hun
havde netop købt en enorm autocamper af mærket Winnebago. På vejen
hjem, mens hun kørte på motorvejen, satte hun cruisecontrol til 70
mph. (112 km/t) og forlod førersædet for at tage sig et stykke
smørrebrød. Som forventet kørte autocamperen af vejen, væltede, og
blev totalskadet. Mery Grazinsky sagsøgte Winnebago fordi det ikke
stod i manualen, som fulgte med køretøjet, at man ikke kunne forlade
rattet når man brugte cruisecontrol. Juryen tildelte hende 1.750.000
dollar (11.4 millioner kroner!) og en ny autocamper.
Winnebago ændrede faktisk manualerne som følger med deres autocampere
efter rettens afgørelse, i tilfælde af at der findes flere idioter
derude.
10.1.07
Dagens ned- og optur
Nedtur:
Efter en forespørgsel fra det firma jeg har bestilt min ukulele hos, fik jeg at vide at grosisten først kan levere i slutningen af januar.
Jeg klapper i mine små fede hænder af begejstring over at vi lever i en så teknologisk tid, at alle andre webshops har lagerstatus, forventet leveringsdato, ordrestatus osv., men bare ikke her. Nu skal jeg så bestemme om jeg skal have en anden (og dyrere model), eller om jeg vil vente til jeg kommer hjem fra vinterferie.
Lidt af et dilemma...
Optur:
Her til aften var vi til håndbold i Skjern Bank Arena, hvor herrelandsholdet skulle spille venskabskamp mod Frankrig. Det var faktisk en ret sjov oplevelse, og husets 3 beboere måtte sande at der er lidt af en kulturkløft mellem fodbold og håndbold.
Eksempelvis kan man i håndbold godt klappe når modstanderholdet løber på banen. Man klapper HØJLYDT når ens eget hold har bolden og er i angreb, og ellers er man bare stille og passer sig selv.
Jeg synes dog ikke at savne den der kloge-åge jeg altid kommer til at stå op af til fodbold. Han var ikke i samme hal som mig i aften. Tværtimod fik modstanderholdet ros med på vejen af et par vestjyske herrer som stod nær mig.
Jo jo, så har vi prøvet det med.
8.1.07
Så kører TDC afsted igen
Det er jo ikke første gang TDC forsøger at lave den slags numre med folk, hvor man laver tilbud, som ikke just er gennemskuelige for nogle forbrugere.
Det seneste kører lige nu på TV:
2 MegaBit linie til 59 kroner pr. måned, PLUS 99 øre pr. megabyte man downloader.
Da der går 8 bit på en byte vil det sige, at det koster 25 øre i sekunder hvis man henter med fuld hastighed - musik, film, eller hvad det nu kunne være. Det svarer til 15 kroner i minuttet, hvis man henter med maks styrke.
Jeg synes det dufter af forsøg på at narre folk, når man tilbyder høj hastighed, koblet sammen med betaling efter forbrug. Men nu er jeg jo heller ikke den store tilhænger af TDC.
Ville du købe det?
5.1.07
Nyt legetøj til far
Efter at min arbejdsgiver i går fortalte at han nu også havde købt en, så måtte jeg også bare have en og lege med. Den stod på ønskelisten til jul, men der dukkede den desværre ikke op.
Glæde mig til min ukulele dukker op med posten i næste uge.
3.1.07
No more TDC
Godt nok er det nu igen arbejde den står på i det daglige, efter 10 herlige dages ferie julen over, men jeg skulle først møde 13.40 i dag, og jeg benyttede formiddagen til at få lavet lidt husligt arbejde.
Bl.a. ringede jeg til TDC og spurgte hvor lang tids opsigelse jeg har på mit internetabonnement, og en rigtig sød og venlig dame hos TDC gik med til at jeg kunne være fri af mit abonnement 31.01.07.
Næste opkald gik til Cybercity for at bestille en 512/128 forbindelse. Den nuværende er 256/128. Prisforskel er 16 kroner, og det synes jeg nok lige jeg kan overkomme, for at få en dobbelt så hurtig download.
Nu håber jeg bare at Cybercity rammer oprettelsen omkring 31.01.07 - det kunne han ikke helt garantere i telefonen, men han mente at det nok kom til at passe meget godt.
Det var rart nok at være tilbage på arbejde i institutionen i dag, men jeg kan godt mærke at jeg nu bare venter på vinterferien, som kun er godt 14 dage væk, og efter de sidste 3 dage i insitutionen er det tilbage på skolebænken i 2 semestre. Det bliver dejligt igen at få fyldt noget viden i sig, og blive udfordret på en anden måde. Ikke fordi jeg ikke er glad for det sted jeg er, men jeg kan ikke nå at sætte nye initiativer igang, og når der snakkes om hvad der skal ske i fremtiden kan jeg jo heller ikke være med i diskussionen. Sådan er det at være studerende. Men jeg mener også at jeg har fået rigtig meget ud af at være blandt adfærdsvanskelig børn, som jeg er nu. Det har været en oplevelse, og det er søde og rare kollegaer som ikek er bange for at lære fra sig.
1.1.07
Godt nytår
Så har også Jokih taget hul på 2007 - med både storm- og regnvejr.
Jeg var til privat fest hos Onkel Boa, Moster Lise og Tante Trut i Ribe. Ikke siden 2. juledag har jeg spist mig så mæt. Jeg tror vi slog maver i over 1 time, og lige lidt hjalp det. Det var dælme god grønlangkål, gode brune kartofler, god hamburgerryg, og gode kålpølser - MUMS!
Tante Trut havde dækket bord, og hos hende og Moster Lise har de åbenbart en tradition for at der skal være MINDST 100 bordbomber af varierende art, på bordet. Dette gjorde sig således også gældende i år, og da vi var færdige med at fyre dem af havde min tinitus genvundet sin styrke, og var også klar til at feste natten lang for fuld tone, og stuen lignede noget der var løgn. Jeg mener vi opgjorde det officielle tal for antal krudtstykker på bordet til 120!
Henad aftenen fik vi blandet kander der mindede om det gode gamle englevand, men åbenbart hed noget andet. Det hed ting fra Torvegade-sex, til skovridder-sex over Torvet 6 osv. Kan pt. ikke huske hvad det faktisk navn var, men det smagte fremragende. Dog kan det ikke anbefales uden det røde halløj og grøn sodavand. Der var en mening med at det også skulle i.
23:45 skulle vi jo lige se 90 års fødselsdag, til STOR begejstring for nogle.
00:03, efter champagne og pigekorets sang, gik vi udenfor for at se alle andre brænde deres penge af. De 4 børn som også var med på aftenen havde en del de skulle have fyret af også, og i stiv kuling og øs regnvejr så vi til hvordan himlen blev oplyst.
00:15 forsvandt Tante Trut, fordi hun skulle ind og hilse på en eller anden.
Vi andre gik ind igen, og fik os en kop kaffe og hvad vi nu kunne finde på at putte i den. Efter noget tid tror jeg vi 3 tilbageværende følte os en smule matte, og Onkel BoA og Jeg snakkede om hvorvidt vi skulle smide Jagten På Røde Oktober i dvd'en, og falde i søvn til den. Omkring klokken 02:00 dukkede Tante Trut op igen, og kort tid efter kom også Onkel Bach, som var blevet træt af det selskab han havde befundet sig i. "De var fanme for kloge at høre på", sagde han, og takkede derefter ja til en galiano hotshot, som Jokih serverede. Det livede festen lidt op igen, og vi snakkede til omkring klokken 04:00, hvor vi valgte at fortrække til sovearealerne.
Hvorfor det er sådan ved jeg ikke, men det sker så godt som altid, at når jeg sover et fremmed sted får jeg ondt i ryggen midt om natten, og denne gang havde jeg tilmed glemt mine egne smertestillende piller derhjemme, men jeg havde dog lige fået Moster Lise og Onkel Boa til at finde et par stykker til mig, HVIS nu det skulle komme, og det gjorde det sgu.
Men det var en hyggelig nytårsaften i hyggeligt selskab, og uden de helt vilde beruselser. Tror stadigvæk min snapse julefrokost spøger et eller andet sted. Nu har jeg gudskelov heller ikke flere fester før på fredag hvor der er personalejulefrokost i institutionen, weekenden efter er der samling i Risklogen á 2001 på Langeland, og så er der 1 uges vinterferie, så det bliver helt sikkert en sprutfattigmåned - mmhmmm.....
